Hvad er et domæne? De­fi­ni­tio­ner og eksempler

Et domæne er et globalt unikt og ka­rak­te­ri­stisk navn på en logisk afgrænset del af in­ter­net­tet, for eksempel en hjem­mesi­de. Domæner har følgende form: www.example.com.

Det er be­svær­ligt og tids­kræ­ven­de for mennesker at skulle huske web­ser­ve­res IP-adresser for at få adgang til we­bind­hold. Derfor blev der udviklet et bru­ger­ven­ligt al­ter­na­tiv: domænet. Det er en al­fa­nu­me­risk metode, der gør det nemmere for folk at få adgang til hjem­mesi­der.

Hvad er et domæne?

Et domæne er en væsentlig del af en Uniform Resource Locator (URL) og angiver, hvor en we­bres­sour­ce kan findes inden for et hie­rar­kisk opbygget do­mæ­ne­nav­ne­sy­stem (DNS). Nav­ne­ser­ve­ren har til opgave at oversætte domænet til en IP-adresse. Derefter påtager spe­ci­a­li­se­re­de web­ser­ve­re sig opgaven med at finde IP-adres­ser­ne. Denne proces fungerer på samme måde som en te­le­fo­nop­lys­ning­s­tje­ne­ste. En bruger skriver domænet www.example.com i brow­se­rens søgefelt, hvorefter der sendes en fo­re­spørgsel til den til­hø­ren­de nav­ne­ser­ver. Ved mod­ta­gel­sen hentes www.example.com derefter fra databasen, og den gemte IP-adresse overføres til browseren.

Eksempler på do­mæ­ne­struk­tur og do­mæ­ne­ty­per

Et fuld­stæn­digt do­mæ­ne­navn kaldes et fuldt kva­li­fi­ce­ret do­mæ­ne­navn (FQDN). Et FQDN angiver en må­lcom­pu­ters nøjagtige placering i do­mæ­ne­nav­ne­sy­ste­mets træhie­rar­ki og består af to dele: vært­s­nav­net og do­mæ­ne­nav­net. Følgende eksempel viser FQDN’et for en fiktiv mail­ser­vermailserver.example.com.

Mens mailserver angiver vært­s­nav­net, angiver example.com det domæne, hvor den på­gæl­den­de computer findes. For vært­s­nav­ne på servere, der står for driften af hjem­mesi­der, anvendes typisk www – www.example.com..

Bemærk, at det fuldt kva­li­fi­ce­re­de do­mæ­ne­navn adskiller sig fra de in­ter­ne­tadres­ser, vi bruger til daglig, idet det slutter med et punktum. Dette skyldes do­mæ­ne­nav­ne­sy­ste­mets hie­rar­ki­ske struktur, og derfor angives domænerne i ræk­ke­føl­ge fra det højeste niveau og slutter med rodmærket.

Fra højre mod venstre er domænets ek­sem­pla­ri­ske struktur som følger: rodnavn, topdomæne (TLD), an­den­ni­veau-domæne (SLD) og tred­je­ni­veau-domæne. FQDN’et www.example.com. består endda af fire dele. I prin­cip­pet kan domæner indeholde yder­li­ge­re un­der­do­mæ­ner under tred­je­ni­veau-domænet.

Rodmærke

Det første niveau i do­mæ­ne­nav­ne­sy­ste­met kaldes rodmærket eller null-mærket. Rodmærket for et FQDN er defineret som tomt og vises normalt ikke for on­li­ne­bru­ge­re. Ind­tast­nin­ger på nav­ne­ser­ve­re og res­sour­cepo­ster skal dog foreligge som komplette FQDN’er ef­ter­fulgt af et punktum efter top­do­mæ­net – www.example.com..

Topdomæne (TLD)

Da rod­do­mæ­net er defineret som tomt, udgør top­ni­veau­do­mæ­ner det højeste niveau i nav­ne­op­løs­nin­gen. Top­ni­veau­do­mæ­ner ad­mi­ni­stre­res af net­værk­s­in­for­ma­tions­cen­tre (NIC). De opgaver, som et NIC skal udføre, omfatter drift af en nav­ne­ser­ver og tildeling af an­den­or­dens­do­mæ­ner under TLD’et. IANA (Internet Assigned Numbers Authority), en afdeling under den centrale in­ter­net­for­valt­ning ICANN, skelner mellem to ho­ved­grup­per af top­ni­veau­do­mæ­ner, nemlig generiske TLD’er som .com og .net og lan­de­spe­ci­fik­ke TLD’er (ccTLD’er) som .us eller .co.uk. Nogle af de generiske top­ni­veau­do­mæ­ner drives som sponso­re­re­de top­ni­veau­do­mæ­ner af særlige in­ter­es­se­grup­per eller virk­som­he­der. Re­gi­stre­ring af et sådant domæne kan være forbundet med særlige krav eller be­tin­gel­ser. Da top­ni­veau­do­mæ­ner vises som den sidste del af et domæne, kaldes de ofte for ‘do­mæ­ne­en­del­ser’. I eksemplet svarer endelsen .com til top­ni­veau­do­mæ­net.

An­den­or­dens­do­mæ­ne (SLD)

Et an­den­ni­veau-domæne er et frit valgt navn under et topniveau-domæne. Et eksempel er »example« i nav­ne­om­rå­det »com«. Tildeling af an­den­ni­veau-domæner sker altid i for­bin­del­se med det over­ord­ne­de topniveau-domæne. En NIC-ak­kre­di­te­ret re­gi­stra­tor fra den private sektor varetager normalt nav­ne­til­de­lin­gen i for­bin­del­se med B2C-formål. Domæner kan købes og re­gi­stre­res her.

Tred­je­ni­veau-domæne

Domæner på tredje niveau kaldes na­tur­lig­vis tred­je­ni­veau-domæner. I et FQDN placeres disse foran an­den­ni­veau-domænet. Ved at inkludere et tred­je­ni­veau-domæne kan man definere en un­de­radres­se, der adskiller for­skel­li­ge sektioner fra hinanden. Do­mæ­ne­e­je­re har mulighed for at tilbyde andre lan­dings­si­der, tjenester eller servere. Al­min­de­li­ge navne for tred­je­ni­veau-domæner er www for web­tje­ne­ster, m for mo­biltje­ne­ster, mail, imap eller pop3 for mail­ser­ve­re samt for­skel­li­ge lan­de­ko­der for sprog­spe­ci­fik­ke tjenester. Et tydeligt eksempel er online-en­cykl­o­pæ­di Wikipedia. Siden kan tilbydes på for­skel­li­ge sprog takket være tred­je­ni­veau-domænet:

Den engelske hjem­mesi­de kan tilgås ved at bruge tred­je­ni­veau-domænet „en “. Ved at bruge „de“ bliver du om­di­ri­ge­ret til den tyske hjem­mesi­de. Et tred­je­ni­veau-domæne giver desuden virk­som­he­der mulighed for at vise, at de har af­de­lin­ger for­skel­li­ge steder og ønsker at tilbyde en regionalt målrettet service eller et produkt på en separat hjem­mesi­de under det samme an­de­ni­veau-domæne (f.eks. virk­som­heds­nav­net).

Tred­je­ni­veau-domæner kaldes ofte for»un­der­do­mæ­ner«. Dette udtryk er dog ikke begrænset til tred­je­ni­veau-domæner.