Hvad er SQL? In­tro­duk­tion til Struc­tu­red Query Language

SQL kan bruges til at oprette re­la­tions­da­ta­ba­ser og udføre en række ope­ra­tio­ner på ek­si­ste­ren­de databaser, herunder da­ta­fo­re­spørgs­ler. Sproget er en del af stan­dar­dre­per­toi­ret for we­b­ud­vik­le­re, da­ta­a­na­ly­ti­ke­re og forskere. Men sam­men­lig­net med andre pro­gram­me­rings­sprog er SQL noget særligt. Vi vil forklare sprogets funk­tio­ner.

Hvad er SQL egentlig?

SQL er ‘Struc­tu­red Query Language’ (struk­tu­re­ret fo­re­spørgsels­sprog). Det kan bruges til at foretage fo­re­spørgs­ler til databaser, der in­de­hol­der struk­tu­re­re­de eller re­la­tio­nel­le data. Sproget er baseret på**‘re­la­tio­nel algebra**’. Dette er en ma­te­ma­tisk teori til struk­tu­re­ring af data og beregning af re­sul­ta­ter­ne af fo­re­spørgs­ler. Mange af de særlige funk­tio­ner i SQL som pro­gram­me­rings­sprog stammer fra dette ma­te­ma­ti­ske grundlag. SQL blev udviklet i midten af 1970’erne og betragtes i dag som stan­dard­pro­gram­me­rings­spro­get for da­ta­ba­se­ap­pli­ka­tio­ner.

En vigtig detalje ved SQL er, at det er et rent fo­re­spørgsels- eller pro­gram­me­rings­sprog, ikke et om­fat­ten­de da­ta­ba­sesty­rings­sy­stem (DBMS). Nogle populære DBMS’er, der im­ple­men­te­rer SQL, er MySQL, Oracle SQL og SQLite. Disse DBMS’er bruger dog for det meste dialekter af SQL, som kan have yder­li­ge­re og/eller for­skel­li­ge kom­man­do­er.

SQL som et do­mæ­ne­spe­ci­fikt og de­kla­ra­tivt sprog

Sam­men­lig­net med de fleste etab­le­re­de pro­gram­me­rings­sprog er SQL specielt, fordi det er et do­mæ­ne­spe­ci­fikt sprog (DSL). I mod­sæt­ning til de generelle pro­gram­me­rings­sprog (GPL), som er velegnede til brug i mange for­skel­li­ge ap­pli­ka­tio­ner, kan SQL kun bruges til én ting, nemlig databaser.

SQL er også et de­kla­ra­tivt pro­gram­me­rings­sprog. Det betyder, at pro­gram­mø­ren indtaster et ønsket resultat som en kommando, og systemet sikrer, at dette resultat opnås. Dette står i kontrast til imperativ pro­gram­me­ring, hvor de enkelte trin til at nå målene er eksplicit defineret i koden.

Hvad bruges SQL til?

SQL fungerer som en græn­se­fla­de til in­ter­ak­tion med re­la­tio­nel­le da­ta­ba­sesty­rings­sy­ste­mer (RDBMS). En re­la­tio­nel database kan betragtes som en tabel, hvor hver række har et for­ud­be­stemt sæt at­tri­but­ter, der er udfyldt med værdier. SQL-koden kan enten indtastes af mennesker via en tekst­ba­se­ret græn­se­fla­de eller in­te­gre­res i API-adgange.

Fordele og ulemper ved SQL

Fordele ved SQL

Den største fordel ved SQL ligger i tek­no­lo­gi­ens høje profil og udbredte an­ven­del­se. Siden sin opståen i 1970’erne har SQL været in­du­stri­stan­dar­den for da­ta­ba­se­ap­pli­ka­tio­ner. Dette gør det relativt nemt at finde erfarne SQL-pro­gram­mø­rer samt græn­se­fla­der til andre al­min­de­li­ge tek­no­lo­gi­er og sprog.

Desuden er SQL blevet bran­che­stan­dar­den af en god grund. Sproget er baseret på et robust ma­te­ma­tisk fundament, der muliggør optimal da­ta­lag­ring. Re­la­tio­nel­le databaser kræver dog en solid for­stå­el­se af tek­no­lo­gi­en og teorien samt fær­dig­he­der og plan­læg­ning inden for mo­del­le­ring. Men et ve­l­ud­vik­let da­ta­ba­se­ske­ma gør det muligt at få nye indsigter fra dataene gennem passende fo­re­spørgs­ler.

Ulemper ved SQL

En ulempe ved SQL og re­la­tio­nel­le databaser generelt er tek­no­lo­gi­ens høje kom­plek­si­tet. SQL består af hund­red­vis af kom­man­do­er og klausuler, hvilket udgør en stor ud­for­dring for ny­be­gyn­de­re. Mange af disse er im­ple­men­te­rings­spe­ci­fik­ke, hvilket gør tingene endnu mere ud­for­dren­de.

Derudover kræver struk­tu­ren i en re­la­tions­da­ta­ba­se en række an­ta­gel­ser om de data, der skal lagres. Disse tjener til at sikre kva­li­te­ten af de lagrede data, men medfører også en række be­græns­nin­ger, der kan forårsage per­ma­nen­te problemer, hvis skemaet er dårligt designet. Ændringer af skemaet under drift kan udgøre en alvorlig ud­for­dring. Ud over denne manglende flek­si­bi­li­tet er det normalt meget ud­for­dren­de at di­stri­bu­e­re en SQL-database geo­gra­fisk. Det er derfor alt andet end enkelt at optimere en databases ydeevne gennem de­cen­tra­li­se­ring.

En sidste ulempe ved SQL er dens ufor­e­ne­lig­hed med den udbredte ob­jekt­o­ri­en­te­re­de pro­gram­me­ring, som bliver stadig mere relevant. I ob­jekt­o­ri­en­te­ret pro­gram­me­ring er data og ‘adfærd’ (metoder) ind­kaps­let i objekter. Data og metoder arves gennem klas­se­hie­rar­ki­er. Den re­la­tio­nel­le tilgang er fun­da­men­talt an­der­le­des, da data kan fordeles på flere tabeller. Derudover er det umuligt at modellere et objekts adfærd. Af denne grund kan objekter ikke overføres 1:1 til re­la­tio­nel­le da­ta­ba­se­struk­tu­rer.

Al­ter­na­ti­ver til SQL

Da SQL blev opfundet i be­gyn­del­sen af den digitale re­vo­lu­tion, har sproget ikke mistet sin relevans. Der er dog sidenhen opstået nogle al­ter­na­ti­ve skemaer, som kan være mere velegnede til visse ap­pli­ka­tio­ner.

Objekt-re­la­tio­nel­le da­ta­ba­sesty­rings­sy­ste­mer

Ob­jek­t­re­la­te­re­de da­ta­ba­sesty­rings­sy­ste­mer (ORDBMS) såsom Po­st­greSQL bruger SQL som fo­re­spørgsels­sprog, men un­der­støt­ter også ker­ne­kon­cep­ter inden for ob­jekt­o­ri­en­te­ret pro­gram­me­ring. Ob­jek­t­hie­rar­ki­er, arv og ob­jek­tad­færd kan bruges uden brug af ob­jek­t­re­la­te­ret kort­læg­ning (ORM). Bru­ger­de­fi­ne­re­de og sam­men­sat­te datatyper reducerer især kom­plek­si­te­ten af skemaer og fo­re­spørgs­ler.

NoSQL

SQL-baserede DBMS’er er primært beregnet til lagring af struk­tu­re­re­de data, men ikke alle data følger et fast skema. Det er her, NoSQL-databaser kommer ind i billedet. Udtrykket NoSQL henviser til en familie af ikke-re­la­tio­nel­le DBMS’er. I stedet for at modellere data som felter i en tabel anvendes for­skel­li­ge andre tilgange.

En populær tilgang er do­ku­ment­ba­se­ret lagring af data. Dette fungerer ved at lagre data i in­di­vi­du­el­le do­ku­men­ter i stedet for at lagre dem i en tabel. En fordel ved den do­ku­ment­ba­se­re­de tilgang er, at dataene kan være selvskri­ven­de. Dette betyder, at da­ta­s­che­ma­et bestemmes af det enkelte dokument og ikke af databasen, hvilket betyder, at da­ta­ind­tast­nin­ger kan følge for­skel­li­ge skemaer.

NoSQL-løsninger er normalt mindre komplekse og tilbyder fordele med hensyn til skalering og yde­ev­ne­op­ti­me­ring. Desuden er det normalt lettere at ændre skemaet under drift eller at gemme data flek­si­belt. På den anden side kan der være færre garantier med hensyn til da­ta­kva­li­te­ten.