Ob­jekt­lag­ring vs. bloklag­ring

Ob­jekt­lag­ring og bloklag­ring er to lag­rings­ar­ki­tek­tu­rer, der adskiller sig markant i struktur, adgang og formål. Den væ­sent­lig­ste forskel mellem ob­jekt­lag­ring og bloklag­ring er, at først­nævn­te lagrer data som objekter med metadata via en API, mens sidst­nævn­te opdeler data i adres­ser­ba­re blokke, der ad­mi­ni­stre­res direkte via ope­ra­tiv­sy­ste­met.

Hvad er objekt- og bloklager?

Ob­jekt­lag­ring er en moderne lag­rings­ar­ki­tek­tur, hvor data lagres som objekter. Hvert objekt består af de faktiske data, metadata og en unik iden­ti­fi­ka­tor. Disse objekter lagres i et fladt navnerum. Det betyder, at alle lagrede objekter er or­ga­ni­se­ret på samme niveau. Der er ingen hie­rar­kisk struktur som mapper eller bi­bli­o­te­ker, som i fil­sy­ste­mer. Da­ta­ob­jek­ter­ne i ob­jekt­lag­ring er typisk til­gæn­ge­li­ge via en HTTP-baseret API.

Bloklag­ring opdeler derimod data, som navnet antyder, i blokke af samme størrelse med hver sin unikke adresse. Hver blok in­de­hol­der kun rådata uden yder­li­ge­re metadata eller kon­tekst­in­for­ma­tion. Det system, der har adgang til disse data – normalt et ope­ra­tiv­sy­stem eller en vir­tu­a­li­se­rings­plat­form – er an­svar­ligt for at fortolke struk­tu­ren og be­tyd­nin­gen af de lagrede data. Set fra ope­ra­tiv­sy­ste­mets per­spek­tiv fungerer bloklag­ring som en fysisk harddisk eller SSD: Den kan par­ti­tio­ne­res, for­ma­te­res og bruges til for­skel­li­ge ap­pli­ka­tio­ner.

Objekt- vs. bloklager på et øjeblik

I ne­den­stå­en­de tabel finder du en oversigt over de vigtigste forskelle mellem ‘ob­jekt­lag­ring og bloklag­ring’ i direkte sam­men­lig­ning:

Sådan fungerer objekt- og bloklager

Ob­jekt­lag­ring gemmer data som tredelte objekter:

• faktiske bru­ger­da­ta (f.eks. et billede eller en video)
• metadata (yder­li­ge­re op­lys­nin­ger såsom op­ret­tel­ses­da­to, filtype eller bru­ger­de­fi­ne­re­de tags)
• unik nøgle, der fungerer som en adresse

Disse objekter gemmes i et fladt navnerum. Teknisk set er dette enklere og mere ska­ler­bart, da der ikke er behov for at ad­mi­ni­stre­re en kompleks map­pe­struk­tur. Adgangen sker via HTTP-pro­tokol­len, normalt gennem REST. API’er. Ap­pli­ka­tio­ner in­ter­a­ge­rer med lageret som en web­ser­vi­ce. Mange cloud-tjenester, såsom Amazon S3 eller Google Cloud Storage, er baseret på denne teknologi. Ob­jekt­lag­ring kan di­stri­bu­e­res over hele verden, så data kan findes flere steder samtidigt. Dette forbedrer både fejl­t­o­le­ran­ce og global til­gæn­ge­lig­hed.

Bloklager fungerer mere som et tra­di­tio­nelt drev eller en harddisk. Her opdeles data i blokke af samme størrelse, som hver tildeles en adresse. Disse blokke in­de­hol­der ingen metadata. Det betyder, at det er ope­ra­tiv­sy­ste­mets eller en ap­pli­ka­tions (f.eks. et filsystem eller en database) ansvar at vide, hvilke blokke der hører sammen. Bloklag­ring leveres ofte via et Storage Area Network (SAN) eller via iSCSI-net­værks­pro­tokol­len. Lagringen vises derefter for ope­ra­tiv­sy­ste­met som et lokalt drev og kan par­ti­tio­ne­res, for­ma­te­res og skrives til som normalt.

Forskelle og ligheder mellem ob­jekt­lag­ring og bloklag­ring

Selvom ob­jekt­lag­ring og bloklag­ring begge tjener da­ta­lag­rings­for­mål, adskiller de sig fun­da­men­talt i struktur, adgang og brug. Den største forskel ligger i, hvordan data er or­ga­ni­se­ret. Med hensyn til latenstid og ydeevne har bloklag­ring nogle fordele, fordi den muliggør hurtig adgang på blok­ni­veau. Ob­jekt­lag­ring udmærker sig derimod i ska­ler­bar­hed og langvarig da­ta­lag­ring.

Begge la­ger­ty­per har det til fælles, at de ofte bruges i cloud-miljøer og gennem deres respek­ti­ve spe­ci­a­li­se­rin­ger effektivt kan un­der­støt­te for­skel­li­ge ar­bejds­be­last­nin­ger. Begge kan være en del af en blandet lag­rings­stra­te­gi. Hvad angår på­li­de­lig­hed og fejl­t­o­le­ran­ce, tilbyder moderne im­ple­men­te­rin­ger af begge tek­no­lo­gi­er vigtige me­ka­nis­mer som repli­ke­ring og redundans. Mens bloklager er mere ori­en­te­ret mod ydeevne og direkte kontrol, tilbyder ob­jekt­la­ger en fleksibel og om­kost­nings­ef­fek­tiv løsning til store da­ta­mæng­der. I moderne it-miljøer kom­bi­ne­res begge la­ger­ty­per ofte for at udnytte deres respek­ti­ve fordele bedst muligt.

Typiske an­ven­del­ses­til­fæl­de

An­ven­del­ses­til­fæl­de for ob­jekt­lag­ring

Ob­jekt­lag­ring bruges ofte til sik­ker­heds­ko­pi­e­ring og ar­ki­ve­ring. Den høje ska­ler­bar­hed og om­kost­nings­ef­fek­ti­ve lagring gør denne lag­rings­løs­ning ideel til langvarig da­ta­lag­ring. Den er også populær i ind­holds­le­ve­rings­net­værk (CDN’er), da store me­di­e­fi­ler nemt og effektivt kan di­stri­bu­e­res.

En anden vigtig an­ven­del­se er lagring af big data, såsom logfiler, sen­sor­da­ta eller vi­deo­op­ta­gel­ser, da ob­jek­ter­ne kan lagres og behandles uaf­hæn­gigt. Moderne webapps og mobile ap­pli­ka­tio­ner bruger også ob­jekt­lag­ring til at lagre bru­ger­fi­ler, billeder og do­ku­men­ter.

An­ven­del­ses­til­fæl­de for bloklager

Bloklag­ring er den fo­re­truk­ne løsning til databaser og transak­tions­sy­ste­mer. Mu­lig­he­den for direkte adgang til blokke sikrer høj ydeevne og lav latenstid. Disse egen­ska­ber er især vigtige for ap­pli­ka­tio­ner, der kræver hyppig læsning og skrivning af data på samme tid.

Virtuelle maskiner og ope­ra­tiv­sy­ste­mer drager også fordel af at bruge bloklager, da de er afhængige af hurtig og pålidelig lagring. Selv i tra­di­tio­nel­le da­ta­cen­tre, hvor de­ter­mi­ni­stisk ydeevne er afgørende, er bloklager stadig meget udbredt.

Fordele og ulemper

I en direkte sam­men­lig­ning af ob­jekt­lag­ring og bloklag­ring spiller fordele og ulemper en vigtig rolle.

Ob­jekt­lag­ring tilbyder høj ska­ler­bar­hed, nem in­te­gra­tion via web-API’er og mulighed for at lagre om­fat­ten­de metadata for hvert objekt. Dette gør det særligt velegnet til ustruk­tu­re­re­de data og cloud-native ap­pli­ka­tio­ner. Adgangen er dog for­holds­vis langsom, så ob­jekt­lag­ring er ikke så velegnet til ap­pli­ka­tio­ner, hvor lav latenstid er vigtig.

Bloklag­ring tilbyder derimod be­ty­de­ligt lavere latenstid og særligt im­po­ne­ren­de ydeevne. Den direkte in­te­gra­tion med virtuelle maskiner eller con­tai­ne­re gør også bloklag­ring til det fo­re­truk­ne valg for tra­di­tio­nel­le IT-in­fra­struk­tu­rer. Dette medfører dog højere om­kost­nin­ger og mindre flek­si­bi­li­tet i hånd­te­rin­gen af store, di­stri­bu­e­re­de datasæt.