Ad­gangs­ko­der er nøglen til vores digitale iden­ti­te­ter. En stærk ad­gangs­ko­de udgør det første forsvar mod cy­ber­kri­mi­nel­le. Sta­ti­stik­ker viser imid­ler­tid, at 36 % af de adspurgte i Stor­bri­tan­ni­en genbruger deres ad­gangs­ko­der på mellem 5 og 10 hjem­mesi­der, og at 35 % in­drøm­me­de, at de ændrer deres ad­gangs­ko­der hver dag eller flere gange om ugen.

Hvad er kravene til ad­gangs­ko­desik­ker­hed?

Mange mennesker bruger stadig svage eller let gættelige kom­bi­na­tio­ner som ad­gangs­ko­der. For at sikre en høj grad af ad­gangs­ko­desik­ker­hed bør man tage højde for flere faktorer. At vælge en sikker ad­gangs­ko­de og bruge en ad­gangs­ko­de­ma­na­ger kan betragtes som grund­læg­gen­de elementer i ad­gangs­ko­desik­ker­he­den.

Hvad gør ad­gangs­ko­der sikre?

Selvom sikre ad­gangs­ko­der i sig selv ikke kan yde fuld­stæn­dig be­skyt­tel­se mod angreb fra cy­ber­kri­mi­nel­le, er det stadig afgørende at oprette en sikker ad­gangs­ko­de for at beskytte dine konti. Brugere kan kon­trol­le­re, om den valgte ad­gangs­ko­de er sikker, ved at følge en række kriterier:

  • Længde: Længden af en ad­gangs­ko­de spiller en afgørende rolle, da længere ad­gangs­ko­der er eks­po­nen­ti­elt sværere at knække end kortere. En stærk ad­gangs­ko­de bør være mindst 12 til 16 tegn lang.

  • Kom­plek­si­tet: En sikker ad­gangs­ko­de bør indeholde store og små bogstaver, tal og spe­ci­al­tegn såsom @, # eller $. Denne variation gør det sværere for både mennesker og au­to­ma­ti­se­re­de værktøjer at gætte ad­gangs­ko­den.

  • Ufor­ud­si­ge­lig­hed: Undgå enkle mønstre eller gen­ken­de­li­ge ord i ad­gangs­ko­der, da cy­ber­kri­mi­nel­le ofte bruger ord­bogs­an­greb, hvor de tester al­min­de­li­ge ad­gangs­ko­der.

  • Unikhed: Genbrug ikke ad­gangs­ko­der på tværs af flere tjenester og platforme. Brug i stedet unikke ad­gangs­ko­der til hver enkelt web­tje­ne­ste.

  • Re­gel­mæs­si­ge op­da­te­rin­ger: Især for kritiske tjenester kan re­gel­mæs­sig op­da­te­ring af ad­gangs­ko­der reducere risikoen for ud­nyt­tel­se som følge af tidligere sik­ker­heds­brud.

Sådan vælger du den rigtige ad­gangs­ko­de­ma­na­ger

Ad­gangs­ko­de­ma­na­ge­re er praktiske værktøjer til at generere og opbevare komplekse ad­gangs­ko­der på en sikker måde. Når du vælger den rigtige ad­gangs­ko­de­ma­na­ger, skal du sikre dig, at den un­der­støt­ter ende-til-ende-kryp­te­ring og in­de­hol­der funk­tio­ner som advarsler om sik­ker­heds­brud eller sik­ker­heds­kon­trol. Re­gel­mæs­si­ge op­da­te­rin­ger er et andet tegn på, at en ad­gangs­ko­de­ma­na­ger er pålidelig.

Store lækager af ad­gangs­ko­der i de seneste år

Hver dag overlader vi enorme mængder følsomme data til virk­som­he­der og tek­no­lo­gi­ske løsninger, hvor ad­gangs­ko­der ofte udgør den eneste be­skyt­tel­se – en be­skyt­tel­se, der til­sy­ne­la­den­de ikke tages alvorligt nok. Dette fremgår tydeligt af de mange da­ta­læka­ger, der har fundet sted i den seneste tid. Cy­ber­kri­mi­nel­le har gentagne gange fået adgang til lo­gi­nop­lys­nin­ger ved hjælp af metoder som malware, phishing-mails eller brute-force-angreb og dermed stjålet for­tro­li­ge bru­ger­da­ta. Nedenfor følger et overblik over nogle af de mest markante hændelser:

  • LinkedIn (2012, 2016): LinkedIn blev hacket i 2012, hvilket re­sul­te­re­de i tyveri af over 6,5 millioner hash-kryp­te­re­de ad­gangs­ko­der. I 2016 dukkede yder­li­ge­re 117 millioner lo­gi­nop­lys­nin­ger fra dette hack op på det mørke net.
  • Yahoo (2013, 2014): Et af de største sik­ker­heds­brud no­gen­sin­de ramte Yahoo. Mellem 2013 og 2014 blev i alt tre mil­li­ar­der konti kom­pro­mit­te­ret, herunder bru­ger­nav­ne, ad­gangs­ko­der og sik­ker­heds­spørgs­mål.
  • Adobe (2013): Mere end 150 millioner Adobe-bru­ger­kon­ti blev stjålet under et sik­ker­heds­brud, hvor mange af ad­gangs­ko­der­ne var dårligt krypteret.
  • Facebook (2019): Facebook afslørede, at millioner af bru­ge­r­ad­gangs­ko­der var gemt i klartekst på interne servere. Selvom dataene ikke lækkede eksternt, frem­hæ­ve­de hændelsen behovet for sikre praksis selv på virk­som­heds­ni­veau.
  • Col­lection #1-#5 (2019): I januar 2019 blev over to mil­li­ar­der e-mailadres­ser og ad­gangs­ko­der fra for­skel­li­ge kilder, herunder kendte og tidligere ukendte lækager, of­fent­lig­gjort som en del af dette mega-læk.
  • Twitter/X (2022): Et sik­ker­heds­brud afslørede per­son­li­ge data fra over 5,4 millioner konti, herunder te­le­fon­num­re og e-mailadres­ser, på grund af en fejl.
  • RockYou (2024): RockYou2024 var et massivt læk, der betragtes som et af de største no­gen­sin­de of­fent­lig­gjor­te, og som omfattede over 9,9 mil­li­ar­der ad­gangs­ko­der samlet fra for­skel­li­ge kilder.

Disse hændelser un­der­stre­ger, hvor afgørende cy­ber­sik­ker­hed er. Re­sul­ta­ter­ne af en re­præ­sen­ta­tiv un­der­sø­gel­se foretaget af GMX blandt 1.050 personer er derfor desto mere for­bløf­fen­de: 64 % af de adspurgte oplyste, at de bruger den samme ad­gangs­ko­de til nogle eller endda alle deres on­li­ne­kon­ti, mens kun 21 % bruger en for­skel­lig ad­gangs­ko­de til hver enkelt af dem. GMX-un­der­sø­gel­sen fra 2019 afslørede også, at 9 % aldrig havde skiftet ad­gangs­ko­de til deres primære e-mail-konto, hvilket gør dem meget sårbare.

Billede: Infographic: The British and their passwords
In­fo­grap­hic on the topic ‘The British and their passwords’.
Note

Når de udfører deres angreb, bruger cy­ber­kri­mi­nel­le ofte ikke deres egne computere, men udnytter i stedet in­te­ta­nen­de brugeres enheder. Disse enheder inficeres med ondsindet software, hvilket giver an­gri­ber­ne mulighed for at fjernsty­re dem. Sådanne kom­pro­mit­te­re­de systemer, der ofte kaldes bots eller zombier, or­ga­ni­se­res i store netværk.

Sådan tjekker du, om dit kodeord er sikkert

Det er afgørende at kon­trol­le­re sik­ker­he­den af dine ad­gangs­ko­der for at beskytte dine digitale konti mod uau­to­ri­se­ret adgang eller i tilfælde af da­ta­læka­ger. Der findes for­skel­li­ge metoder og værktøjer, som du kan bruge til at kon­trol­le­re, om dine ad­gangs­ko­der er blevet kom­pro­mit­te­ret, lever op til de gældende sik­ker­heds­stan­dar­der eller er for svage.

On­li­ne­tje­ne­ster til kontrol af da­ta­læka­ger

  • Have I Been Pwned (HIBP): En af de mest kendte og på­li­de­li­ge platforme er Have I Been Pwned (HIBP). Her kan du tjekke, om din e-mailadres­se eller ad­gangs­ko­de er blevet kom­pro­mit­te­ret i for­bin­del­se med et kendt datalæk. Når du indtaster din e-mailadres­se, får du en liste over de hjem­mesi­der, der er ramt af lækager, hvor dine data muligvis er blevet stjålet. Siden giver også mulighed for direkte ad­gangs­ko­de­tjek, hvor ano­ny­mi­te­ten sikres gennem spe­ci­a­li­se­re­de hashing-tek­no­lo­gi­er.
  • Google Security Check: Google tilbyder en in­te­gre­ret funktion til kontrol af ad­gangs­ko­der i Chrome. Browseren advarer dig, hvis nogen af dine gemte ad­gangs­ko­der har været en del af et datalæk. Derudover kan du udføre en om­fat­ten­de sik­ker­heds­kon­trol via din Google-konto, som også iden­ti­fi­ce­rer svage eller genbrugte ad­gangs­ko­der.
  • Sik­ker­heds­funk­tio­ner i ad­gangs­ko­de­ma­na­ge­re: Mange moderne ad­gangs­ko­de­ma­na­ge­re tilbyder en funktion til at kon­trol­le­re dine gemte ad­gangs­ko­der. Disse værktøjer scanner for svagheder, gentagen brug og kendte sik­ker­heds­hæn­del­ser. På denne måde får du et klart overblik over, hvilke ad­gangs­ko­der der skal opdateres.

Kontrol af ad­gangs­ko­dens styrke

Ud over at kon­trol­le­re for da­ta­læka­ger er det vigtigt at vurdere styrken af dine ad­gangs­ko­der. Der findes mange værktøjer, der kan hjælpe med dette ved at vurdere længden, kom­plek­si­te­ten og entropien (til­fæl­dig­he­den) af en ad­gangs­ko­de. Disse tjenester simulerer også, hvor lang tid det ville tage at knække din ad­gangs­ko­de ved hjælp af et brute-force-angreb. For eksempel kan ad­gangs­ko­den 123456 knækkes på mindre end et sekund, mens en stærkere ad­gangs­ko­de som X$4g8JwQ!a_%j kan modstå angreb i mange år.

Manuel gen­nem­gang og over­våg­ning

Hvis du ved, at en bestemt platform har været ramt af et datalæk, skal du tjekke, om du har en konto på den på­gæl­den­de platform. Skift straks dine ad­gangs­ko­der, især hvis du har brugt dem på andre hjem­mesi­der. Det kan også være en god idé at følge med i nyheder om cy­ber­sik­ker­hed eller på platforme som Reddit (f.eks. subreddit [r/netsec]) for at holde dig opdateret om nye datalæk. Sik­ker­heds­sår­bar­he­der rap­por­te­res ofte der tidligere end gennem of­fi­ci­el­le kanaler, hvilket giver dig mulighed for at træffe fore­byg­gen­de for­an­stalt­nin­ger i tide. Derudover tilbyder værktøjer som HIBP e-mail-no­ti­fi­ka­tio­ner, der advarer dig, når din e-mail-adresse dukker op i et nyt læk.

Gå til ho­ved­me­nu­en