Fog-computing
IoT, tingenes internet, har ændret IT-landskabet over hele verden og betragtes allerede som en nøgleteknologi i mange fremtidsorienterede projekter. Traditionelle IoT-arkitekturer, hvor data indsamles og behandles centralt, kan ikke skaleres ubegrænset på grund af begrænsninger som f.eks. båndbredde. Inden for fog computing udvikles der i øjeblikket løsninger, der skal løse sådanne problemer i forbindelse med implementeringen af IoT.
Hvad er fog computing? En definition
Fog computing er en cloud-teknologi, hvor data genereret af slutapparater ikke overføres direkte til skyen, men i stedet forbehandles i decentraliserede mini-datacentre. Konceptet bygger på en netværksstruktur, der strækker sig fra netværkets yderkant (hvor data genereres af IoT-enheder) til et centralt datapunkt i en offentlig cloud eller til et privat datacenter (privat cloud).
Formålet med »fogging« er at forkorte kommunikationsafstandene og mindske datatransmissionen via eksterne netværk. Fog-noder udgør et mellemliggende lag i netværket, hvor det afgøres, hvilke data der skal behandles lokalt, og hvilke der skal videresendes til skyen eller til et centralt datacenter med henblik på yderligere analyse eller behandling.
Følgende skematiske illustration viser de tre lag i fog computing-arkitekturen:

- Edge-laget: Edge-laget omfatter alle de »smarte« enheder (edge-enheder) i en IoT-arkitektur. Data, der genereres i edge-laget, behandles enten direkte på enheden eller overføres til en server (fog-node) i fog-laget.
- Fog-lag: Fog-laget omfatter en række kraftfulde servere, der modtager data fra kantlaget, forbehandler dem og uploader dem til skyen efter behov.
- Cloud-lag: Cloud-laget er det centrale dataendepunkt i en fog computing-arkitektur.
OpenFog Consortium (nu Industry IoT Consortium (IIC)) har udviklet en referencearkitektur til fog-systemer. Du kan finde flere hvidbøger om fog computing på IIC’s hjemmeside.
Hvordan adskiller fog computing sig fra cloud computing?
Det, der adskiller fog computing fra cloud computing, er måden, hvorpå ressourcerne stilles til rådighed, og hvordan dataene behandles. Cloud computing foregår som regel i centraliserede datacentre. Ressourcer som regnekraft og lagerplads samles af backend-servere og stilles til rådighed for klienterne via netværket. Kommunikationen mellem to eller flere slutapparater foregår altid via en server i baggrunden.
Systemer som dem, der anvendes inden for intelligent produktion, kræver, at der løbende udveksles data mellem utallige enheder, hvilket sætter en sådan arkitektur på en hård prøve. Fog computing udnytter mellemliggende databehandling tæt på datakilden for at reducere datatrafikken til datacentret.
Hvordan adskiller fog computing sig fra edge computing?
Det er dog ikke kun datagennemstrømningen i store IoT-arkitekturer, der presser cloud computing til det yderste. Et andet problem er latenstiden. Centraliseret databehandling er altid forbundet med en tidsforsinkelse på grund af lange transmissionsveje. Slutapparater og sensorer skal kommunikere med hinanden via serveren i datacentret, hvilket resulterer i en forsinkelse i den eksterne behandling af både anmodningen og svaret. Sådanne latenstider bliver problematiske i IoT-understøttede produktionsprocesser, hvor informationsbehandling i realtid er et must for, at maskiner kan reagere øjeblikkeligt, når der opstår en hændelse.
En løsning på forsinkelsesproblemet er edge computing, et koncept inden for rammerne af fog computing, hvor databehandlingen ikke blot er decentraliseret, men foregår direkte i slutapparatet i netværkets yderkant. Hver enkelt smart enhed er udstyret med sin egen mikrocontroller, der muliggør grundlæggende databehandling og kommunikation med andre IoT-enheder og sensorer. Dette reducerer ikke blot forsinkelsen, men også datagennemstrømningen i det centrale datacenter.
Selvom fog computing og edge computing er tæt forbundet, er det ikke det samme. Den afgørende forskel ligger i, hvor og hvornår dataene behandles. Ved edge computing behandles dataene der, hvor de genereres, og i de fleste tilfælde sendes dataene videre umiddelbart efter behandlingen. I modsætning hertil indsamler og behandler fog computing rådata fra flere kilder i et datacenter, der er placeret mellem datakilden og et centralt datacenter. Ved at behandle dataene på denne måde undgår man at videresende irrelevante data eller resultater til det centrale datacenter. Om edge computing, fog computing eller en kombination af begge dele er den bedste løsning, afhænger i høj grad af den enkelte anvendelsessituation.
Hvad er fordelene ved fog computing?
Fog computing tilbyder løsninger på en række problemer forbundet med cloudbaserede it-infrastrukturer. Det lægger vægt på korte kommunikationsveje og holder overførslen til skyen på et minimum. Her er de vigtigste fordele:
- Mindre netværkstrafik: Fog computing reducerer trafikken mellem IoT-enheder og skyen.
- Omkostningsbesparelser ved brug af tredjepartsnetværk: Netværksudbydere afholder høje omkostninger til højhastigheds-upload til skyen. Fog computing reducerer disse.
- Offline-tilgængelighed: I en fog computing-arkitektur er IoT-enheder også tilgængelige offline.
- Mindre ventetid: Fog computing forkorter kommunikationsvejene, hvilket fremskynder automatiserede analyse- og beslutningsprocesser.
- Datasikkerhed: I fogging forbehandles enhedsdata ofte af det lokale netværk. Dette muliggør en implementering, hvor følsomme data kan forblive inden for virksomheden eller krypteres eller anonymiseres, før de uploades til skyen.
Hvad er ulemperne ved fog computing?
Decentraliseret databehandling i mini-datacentre har også sine egne ulemper. De største ulemper er omkostningerne og kompleksiteten ved at vedligeholde og administrere et distribueret system. Ulemperne ved fog computing-systemer er:
- Højere hardwareomkostninger: Fog computing kræver, at IoT-enheder og sensorer udstyres med ekstra processorenheder for at muliggøre lokal databehandling og kommunikation mellem enhederne.
- Øgede vedligeholdelseskrav: Decentraliseret databehandling kræver mere vedligeholdelse, da behandlings- og lagringsstederne er spredt over hele netværket og, i modsætning til cloud-løsninger, ikke kan vedligeholdes eller administreres centralt.
- Yderligere krav til netværkssikkerhed: Fog computing er sårbar over for man-in-the-middle-angreb.