Hvad er cloud computing?

Hvis du ikke kan eller ikke ønsker at oprette dit eget da­ta­cen­ter, er cloud computing løsningen. Denne it-model byder på en række fordele, der er at­trak­ti­ve for både pri­vat­per­so­ner og in­ter­na­tio­na­le virk­som­he­der. Men hvad er cloud computing egentlig? Vi ser nærmere på denne it-model og forklarer dens fordele og ulemper.

Hvad er cloud computing?

Det er tids­kræ­ven­de og dyrt at oprette sit eget da­ta­cen­ter. Ud over at der kræves spe­ci­a­li­ster til opsætning og ved­li­ge­hol­del­se, er det ikke muligt at skalere det i takt med ef­ter­spørgs­len. Det betyder, at der ofte stilles flere res­sour­cer til rådighed, end der reelt er brug for, hvilket gør hele processen temmelig in­ef­fek­tiv.

Cloud computing løser mange af disse problemer. I stedet for selv at købe, in­stal­le­re og ved­li­ge­hol­de tek­no­lo­gi­en benytter virk­som­he­der og pri­vat­per­so­ner web­tje­ne­ster, der hostes af en enkelt udbyder. På den måde drager brugerne fordel af stor­drifts­for­de­le samt mu­lig­he­den for hurtigt, nemt og dynamisk at skalere deres kapacitet. I de fleste tilfælde fungerer denne form for moderne out­sourcing efter en abon­ne­ments­mo­del.

Når det drejer sig om cloud computing, kan de tilbudte tjenester variere fra cloud-la­ger­plads, der leveres via fjern­ser­ve­re, til in­fra­struk­tur i skyen, hvor brugerne via in­ter­net­tet får adgang til hele da­ta­cen­tre.

Ifølge en rapport fra National Institute of Standards and Te­ch­no­lo­gy skal tjenester opfylde visse kriterier for at kunne betegnes som cloud computing:

• Selv­be­tje­ning på fo­re­spørgsel: Brugerne skal altid have mulighed for selv­stæn­digt at anmode om de res­sour­cer, de har brug for, uden at skulle kontakte tje­ne­steud­by­de­ren.
• Bred net­værks­ad­gang: Cloud computing skal være til­gæn­ge­ligt via in­ter­net­tet og gennem stan­dar­di­se­re­de me­ka­nis­mer og pro­tokol­ler, der sikrer bred til­gæn­ge­lig­hed.
• Res­sour­cepoo­ling: Samling af flere com­pu­terre­s­sour­cer er et grund­læg­gen­de krav til cloud computing. Dette sker i form af ser­ver­far­me, der dynamisk tildeler og om­for­de­ler res­sour­cer, såsom pro­ces­sor­kraft og la­ger­plads, for at imø­de­kom­me flere brugeres behov. Kunderne kender muligvis ikke den nøjagtige placering af de res­sour­cer, de bruger.
• Hurtig ela­sti­ci­tet: Le­ve­rin­gen af kapacitet skal være hurtig og be­hovs­ba­se­ret. I nogle tilfælde kan skalering ske au­to­ma­tisk uden at brugere eller tje­ne­steud­by­de­re behøver at gribe ind.
• Målt service: Brugen af cloud-tjenester overvåges hele tiden, hvilket skaber større gen­nem­sig­tig­hed for både udbydere og brugere.

Ligesom et kraftværk udgør kernen i et elnet, er cloud computing som regel også centreret omkring et stort da­ta­cen­ter eller en ser­ver­park, hvor res­sour­cer­ne fra flere computere eller servere samles. Dette kaldes grid computing og muliggør høj ydeevne. I kom­bi­na­tion med vir­tu­a­li­se­ring kan der oprettes in­di­vi­du­el­le virtuelle instanser til brugerne i netværket. Net­værks­ad­gan­gen fungerer pro­blem­frit, så brugeren behøver ikke at vide præcis, hvor deres data er gemt.

Hvilke typer cloud-computing findes der?

Der findes i dag et bredt udvalg af cloud-løsninger på markedet. Ud over pris og support adskiller disse løsninger sig primært med hensyn til de tilbudte lag og im­ple­men­te­rings­mo­del­len. Udtrykket »lag« henviser til tje­ne­stens omfang, mens im­ple­men­te­rings­mo­del­len angiver, hvilken type cloud der er tale om.

Ser­vi­ce­mo­del

Et lag svarer til et bestemt ser­vi­ce­ni­veau, og de for­skel­li­ge »as a service«-niveauer, eller lag, beskriver tje­ne­stens omfang. De præ­sen­te­res normalt ved hjælp af en py­ra­mi­de­mo­del. In­fra­struc­tu­re as a Service har det største omfang, mens Software as a Service fokuserer på spe­ci­fik­ke ap­pli­ka­tio­ner.

• In­fra­struc­tu­re as a Service (IaaS): På dette niveau tilbyder udbyderne komplette hardwa­re­løs­nin­ger: pro­ces­sor­kraft, la­ger­plads og net­værk­s­tek­no­lo­gi. De instanser, der stilles til rådighed for brugeren, er fuld­stæn­digt virtuelle og indgår i en res­sour­ce­pul­je. IaaS kan fungere som grundlag for yder­li­ge­re lag, men tilbydes også som et selv­stæn­digt produkt.
• Platform as a Service (PaaS): Dette lag går et skridt videre ved at tilbyde et komplet cloud-miljø i stedet for blot hardware. PaaS henvender sig primært til softwa­re­ud­vik­le­re. Tje­ne­steud­by­de­re tilbyder et brugs­klart ud­vik­lings­mil­jø i skyen, der hostes på deres hardware. Dermed sparer pro­gram­mø­rer både tid og penge, da de ikke selv skal etablere og ved­li­ge­hol­de miljøet.
• Software as a Service (SaaS): På det øverste lag tilbydes brugerne softwa­re­løs­nin­ger fra skyen. SaaS er primært beregnet til en typisk slut­bru­ger, da denne ikke behøver at bekymre sig om in­stal­la­tion og ved­li­ge­hol­del­se af software og kan være sikker på, at hardwaren er til­stræk­ke­lig kraftig. For at få adgang til softwaren bruger brugerne enten en web­brow­ser eller et begrænset program, der indlæser softwaren fra skyen.
• Eve­ryt­hing as a Service (XaaS): Ud over de tre oven­nævn­te lag tilbyder udbydere også andre tjenester. I dette tilfælde bruges as-a-service-ter­mi­no­lo­gi­en dog ofte til mar­keds­fø­rings­for­mål. En XaaS kan generelt altid henføres til et andet niveau eller måske endda slet ikke have noget med cloud computing at gøre. For eksempel er Humans as a Service (HuaaS) blot en form for crowdsourcing, hvor en gruppe mennesker udfører opgaver via in­ter­net­tet.

Im­ple­men­te­rings­mo­del­ler

Im­ple­men­te­rings­mo­del­ler­ne angiver, om in­stan­ser­ne er for­be­holdt en enkelt kunde eller deles med andre. Im­ple­men­te­rings­mo­del­ler­ne inddeles i ka­te­go­ri­er afhængigt af, om en cloud er delt, og hvem den deles med.

• Privat cloud: Serverne benyttes ude­luk­ken­de af én kunde. En privat cloud kan være placeret på stedet (intern cloud), men det er ikke et krav. Selv hos en hosting­ud­by­der, der benytter en ser­ver­park, er det muligt at anvende dedikeret hardware, som andre kunder ikke har adgang til.
• Community-cloud: Community-clouden fungerer på samme måde som en privat cloud, bortset fra at flere personer deler en dedikeret hardwa­re­in­stans. Sam­men­læg­nin­gen af brugere sker dog ikke til­fæl­digt. I stedet grupperes kunder fra samme for­ret­nings­om­rå­der eller med lignende in­ter­es­ser ofte sammen. Desuden kan community-clouden enten ad­mi­ni­stre­res internt i en virk­som­hed eller eksternt. Målet er at spare res­sour­cer i forhold til at køre flere private clouds.
• Public cloud: Denne type im­ple­men­te­rings­mo­del svarer til den egentlige idé bag cloud. Det vil sige, at man deler en ser­ver­for­bin­del­se med den brede of­fent­lig­hed. Som bruger kan man ikke se eller ændre, hvem der ellers har adgang til ser­verre­s­sour­cer­ne.
• Hybrid cloud: Denne model er en kom­bi­na­tion af en privat cloud og of­fent­li­ge clouds. Det betyder, at en virk­som­hed eller en person kan bestemme, hvilke dele af deres drift der skal være private – for eksempel sik­ker­heds­a­spek­ter – og hvilke der skal være of­fent­li­ge.

Hvad er fordele og ulemper ved cloud computing?

Cloud computing har be­ty­de­li­ge fordele, især for små og mel­lem­sto­re virk­som­he­der. For sådanne virk­som­he­der er det dyrt at etablere en it-in­fra­struk­tur, og det kræver løbende support og ved­li­ge­hol­del­se fra dedikeret personale. Desuden er det bedst, at et da­ta­cen­ter vokser i takt med virk­som­he­dens egen vækst. Da dette tra­di­tio­nelt set er svært at opnå, har virk­som­he­der­ne en tendens til at købe ny hardware i faste in­ter­val­ler baseret på et skøn over deres frem­ti­di­ge behov. Dette fører ofte til, at der købes flere res­sour­cer, end der reelt er brug for.

Ud over ska­ler­bar­hed byder cloud computing på yder­li­ge­re fordele. Pro­fes­sio­nel­le ser­ver­par­ker, som dem der anvendes af clou­dud­by­de­re, er langt mere sikre, end de fleste or­ga­ni­sa­tio­ner selv kan sikre på stedet. Dedikeret sik­ker­heds­per­so­na­le og ser­ver­spe­ci­a­li­ster beskytter da­ta­cen­tret mod hen­holds­vis fysiske og digitale angreb, og brand­sik­ker­hed­s­eks­per­ter sikrer, at dataene er beskyttet mod brand. Endelig foretager de fleste udbydere af cloud computing-tjenester ob­liga­to­ri­ske sik­ker­heds­ko­pi­e­rin­ger af alle data.

Cloud computing har dog også nogle ulemper, og det er grunden til, at nogle stadig ikke er skiftet over. Generelt set er man afhængig af udbyderen og dennes kon­fi­gu­ra­tio­ner. Hvis udbyderen oplever tekniske problemer, vil det direkte påvirke jeres drift. Desuden kræver cloud computing en stærk og stabil in­ter­net­for­bin­del­se for at fungere optimalt og sikre, at me­d­ar­bej­der­ne kan arbejde effektivt.

Den største bekymring i for­bin­del­se med cloud-løsninger er da­ta­be­skyt­tel­se. Selvom det er rigtigt, at dataene er sikret i da­ta­cen­tret eller ser­ver­par­ken, udgør over­førs­len af disse data via in­ter­net­tet altid en sik­ker­heds­ri­si­ko. Desuden er da­ta­cen­trets placering også afgørende. Hvis da­ta­cen­tret f.eks. er placeret i USA, er clou­dud­by­de­ren i henhold til Patriot Act for­plig­tet til at udlevere data til ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der på anmodning. Det er derfor for­stå­e­ligt, at mange mennesker tøver med at beslutte, om de skal bruge cloud computing eller ej.

Fordelene ved cloud computing

• Ingen an­skaf­fel­ses­om­kost­nin­ger
• Ingen ka­pi­tal­for­plig­tel­se
• Skalerbar efter behov
• Ingen interne spe­ci­a­li­ster kræves
• Da­ta­cen­tre­ne er vel­ved­li­ge­hold­te og sikre

Ulemper ved cloud computing

• Kræver en stabil og hurtig in­ter­net­for­bin­del­se
• Be­kym­rin­ger om da­ta­be­skyt­tel­se
• Af­hæn­gig­hed af udbyderen (le­ve­ran­dør­bin­ding)
• Sik­ker­heds­ri­si­ko under trans­mis­sion
• Lave priser pr. enhed gør det fristende at bestille flere res­sour­cer, end du har brug for

Hvornår opstod cloud computing?

At forbinde computere i et netværk for at give brugerne større reg­ne­kraft og mere la­ger­plads er ikke noget nyt. Mainframe-computere i 1950’erne havde allerede taget et skridt i retning af cloud computing. Dengang kunne brugerne få adgang til mainframe-com­pu­te­ren via flere andre ter­mi­na­ler i or­ga­ni­sa­tio­nen (i virk­som­he­der eller på uni­ver­si­te­ter) og udnytte dens kapacitet. I starten foregik dette dog på timeshare-basis, hvor brugerne var nødt til at reservere tid for at kunne benytte mainframe-com­pu­te­rens reg­ne­kraft.

I de følgende årtier blev vir­tu­a­li­se­ring udviklet, hvilket gjorde det muligt at genskabe com­pu­te­rin­stan­ser på et abstrakt plan. Endelig blev sådanne virtuelle miljøer med op­fin­del­sen af in­ter­net­tet gjort til­gæn­ge­li­ge online og blev i 1990’erne kom­merci­elt til­gæn­ge­li­ge for et stadig større antal brugere.

På dette tidspunkt blev begrebet »skyen« mere udbredt, men det var først ved årtu­sind­skif­tet, at virk­som­he­der og pri­vat­per­so­ner begyndte at vise stadig større interesse for tek­no­lo­gi­en. De første cloud-tilbud var in­di­vi­du­el­le tjenester, såsom et sted at dele filer eller Google Sheets og Docs, hvor flere brugere kan arbejde samtidigt på et dokument. Men samtidig begyndte Amazon også at stille sine enorme ser­ver­par­ker til rådighed for andre brugere. Under navnet Amazon Web Services (AWS) giver det andre virk­som­he­der mulighed for at bruge e-han­dels­gi­gan­tens in­fra­struk­tur og køre software på den.

I dag er cloud computing en del af hverdagen for mange mennesker. De fleste smartp­ho­nes (eller mere generelt »tingenes internet«) er konstant forbundet til skyen. For eksempel uploades de fotos, som brugerne tager med deres smartp­ho­ne, au­to­ma­tisk til Apples eller Googles cloudtje­ne­ste, hvilket gør det muligt at få adgang til dem fra andre enheder.