Du kan bruge Linux-kom­man­do­en ping til at kon­trol­le­re, om du har for­bin­del­se til andre computere eller enheder på dit netværk. Den fungerer med de fleste ope­ra­tiv­sy­ste­mer og in­ter­net­for­bund­ne enheder.

Hvad er Linux-kom­man­do­en ping?

Ping-kom­man­do­en er et nemt og gen­nem­prø­vet værktøj til at kon­trol­le­re, om en computer eller en enhed er til­gæn­ge­lig på dit nuværende netværk. Du sender en fo­re­spørgsel ved hjælp af kom­man­do­en, som bør besvares hurtigt. Du kan derefter antage, at der er en for­bin­del­se mellem de to enheder, og at den er klar til brug. An­mod­nin­ger­ne og svarene er ikke kun begrænset til Linux og Linux-di­stri­bu­tio­ner som Ubuntu, men gælder for alle al­min­de­li­ge ope­ra­tiv­sy­ste­mer. De fleste enheder, herunder routere, printere og scannere, kan også svare på en ping-anmodning. Selvom det er muligt at de­ak­ti­ve­re det au­to­ma­ti­ske svar på en ping-anmodning manuelt, giver dette ingen sik­ker­heds­mæs­si­ge fordele.

Hvordan fungerer Linux-kom­man­do­en ping?

Ping-kom­man­do­en indtastes og udføres i ter­mi­na­len. Den sender et simpelt signal til en angiven desti­na­tion, som svarer tilbage med sit eget signal. Desti­na­tio­nen angives ved hjælp af en IP-adresse eller et værtsnavn. I sidst­nævn­te tilfælde forsøges det at omdanne vært­s­nav­net til en DNS-adresse, hvilket er grunden til, at ping-kom­man­do­en også er velegnet til at finde frem til sådanne adresser. Hvis Linux-ping ikke stoppes manuelt eller ved hjælp af en indstil­ling, vil den sende et signal hvert sekund i al evighed. Der findes to for­skel­li­ge versioner af kom­man­do­en: ‘ping’ bruges til IPv4-adresser og ‘ping6’ til IPv6-adresser.

Hvordan ser ping-syntaksen ud?

Ping-kom­man­do­en har følgende syntaks:

$ ping [Options] [Target]
shell

ping er selve kom­man­do­en, som kan tilpasses ved hjælp af indstil­lin­ger­ne. Målet kan enten være en bestemt IP-adresse eller et værtsnavn.

Hvilke mu­lig­he­der har kom­man­do­en ping?

Der findes mange indstil­lin­ger til ping-kom­man­do­en. Her er de vigtigste:

  • -c [Antal]: Med denne indstil­ling kan du angive, hvor mange an­mod­nin­ger der i alt skal sendes. Når dette antal er nået, stopper ping-kom­man­do­en.
  • -I [Interface]: Denne indstil­ling angiver, via hvilke græn­se­fla­der ping-an­mod­nin­gen sendes.
  • -i [Interval]: Denne indstil­ling giver dig mulighed for at angive in­ter­val­ler­ne mellem an­mod­nin­ger­ne. Dette er normalt et sekund, og in­ter­val­let angives også i sekunder.
  • -W [Wait]: Denne indstil­ling giver dig mulighed for at angive, hvor længe kom­man­do­en skal vente på et svar, før den au­to­ma­tisk stopper med at forsøge. Dette angives også i sekunder.
  • -w [End time]: Du kan bruge denne indstil­ling til at angive, hvor længe en ping-anmodning skal udføres. Når tiden er gået, igen angivet i sekunder, afsluttes kontakten, uanset om den var vellykket eller ej.

Eksempler på en ping-kommando

For at gøre det lettere at forstå, hvordan Linux-kom­man­do­en ping fungerer, følger her nogle enkle eksempler:

$ ping examplesite.com
shell

Denne kommando sender en ping til hjem­mesi­den examp­le­si­te.com hvert sekund uden at stoppe. Re­sul­ta­tet viser hjem­mesi­dens DNS-adresse.

$ ping -c 5 examplesite.com
shell

Denne kommando sender fem ping-fo­re­spørgs­ler til examp­le­si­te.com og fortæller dig, om de lykkedes eller ej. Efter fem forsøg afbrydes for­bin­del­sen.

$ ping6 ipv6.examplesite.com
shell

Med denne indstil­ling kan du se, om der er en IPv6-in­ter­net­for­bin­del­se til rådighed, og om siden examp­le­si­te.com kan nås via denne.

Gå til ho­ved­me­nu­en