En oversigt over de vigtigste Linux-kommandoer

Indhold

Ligesom de fleste moderne operativsystemer indeholder Linux også en shell, som du kan bruge til at styre dit system via kommandolinjekommandoer. Alle de indstillinger, du foretager via den grafiske brugergrænseflade (GUI), kan også foretages via shellen. Vi viser dig de vigtigste Linux-kommandoer og forklarer deres funktion og anvendelse.

Liste over de 50 vigtigste Linux-kommandoer

Kommando	Beskrivelse
sudo	Kør programmer med en anden brugers rettigheder
ls	Vis indholdet af et bibliotek
cd	Navigation i mappestrukturen
touch	Opret ny fil
mkdir	Opret ny mappe
rm	Slet fil
rmdir	Slet mappe
mv	Flyt fil eller mappe
cp	Kopier fil eller mappe
pwd	Vis nuværende placering i mappestrukturen
zip	Skriv filer til zip-arkiver
unzip	Udpak filer fra zip-arkiver
ln	Opret symbolsk link
cat	Kombiner filindhold
grep	Søg i tekstfiler
diff	Find forskelle mellem tekstfiler
cmp	Juster filer på byte-niveau
tar	Skriv og udpak filer til tar-arkiver
echo	Udskriv streng til standardspecifikationen
clear	Ryd terminal
ssh	Opret forbindelse til en anden computer via en sikker shell
wget	Download fil direkte fra internettet
ping	Forespørg server og mål ventetid
ftp, sftp	Overfør filer via (S)FTP
ip	forespørg og konfigurer netværksgrænseflader
apt/pacman/yum	Download og administrer softwarepakker
netstat	Vis status for netværksgrænseflader
traceroute	Spor datapakker
route	Vis og rediger IP-routingtabeller
dig	Anmod om DNS-oplysninger
mount/unmount	Integrer filsystemer (opsæt/monter)
dd	Kopier filer, partitioner eller datamedier bit for bit
chmod	Administrer adgangsrettigheder
chown	Administrer ejerskabsrettigheder
adduser	Tilføj/rediger brugerkonto
passwd	Opret/rediger adgangskoder til brugerkonti
groupadd	Opret brugergrupper
chattr	Administrer filattributter
lsattr	Vis filattributter
chgrp	Administrer gruppetilhørsforhold for filer og mapper
man	Åbn brugervejledning
shutdown, reboot	Luk/genstart systemet
top	Dynamisk procesoversigt
lscpu	Vis processoroplysninger
lshw	Vis hardwareoplysninger
kill	Stop og afslut proces via PID
killall	Stop og afslut processer via navn
nice	Definer procesprioriteter
pgrep	Identificer PID via søgeord
ps	Vis liste over alle kørende processer

sudo-kommandoen i Linux

Linux-kommandoen sudo(substitute user do) gør det muligt at køre et program med en anden brugers rettigheder. Som regel kræves der en adgangskode for at udføre dette. Kommandoen sudo beder altid om adgangskoden til den brugerkonto, der skal kaldes frem.

Hvis kommandoen indtastes uden et brugernavn, angives superbrugeren root som målbruger.

sudo -u USERNAME PROGRAM CALL

bash

ls-kommandoen i Linux

ls ls står for »list« og bruges til at vise indholdet af et bibliotek (navnene på alle filer og mapper, der findes i det pågældende bibliotek).

Kommandoens syntaks er som følger:

ls [OPTIONS] DIRECTORY

bash

Hvis man bruger ls uden at angive et bibliotek, viser kommandoen indholdet af det aktuelle bibliotek. Ved hjælp af yderligere indstillinger kan man angive, hvilke oplysninger der skal vises, og hvordan de skal præsenteres.

cd-kommandoen i Linux

Kommandoen [cd](t3://page?uid=25699) cd Linux står for »change directory« og bruges til at navigere i mappestrukturen.

Kommandoens syntaks er som følger:

cd [OPTION] DIRECTORY

bash

Hvis der ikke angives nogen målmappe, skifter cd automatisk til brugerens hjemmemappe. Hvis cd bruges efterfulgt af et minustegn (-), skifter den tilbage til den forrige mappe.

touch-kommandoen i Linux

Linux-kommandoen touch kan bruges til at ændre filers adgangs- og ændringstidspunkter. Hvis touch anvendes på en fil, der endnu ikke findes, oprettes den automatisk, hvilket betyder, at kommandoen også kan bruges til at oprette tomme filer. Brug touch efter følgende mønster:

touch [OPTIONS] FILE

bash

For at indstille tidsstemplet for en fil til den ønskede dato skal du bruge OPTION -t sammen med tidsoplysningerne i formularerne [YY]MMDDhhmm[.ss].

Eksempel:

touch -t 1703231037 file.txt

bash

Tidspunkter for adgang og ændringer er nu sat til 23. marts 2017, kl. 10:37. Ændringen kan begrænses til enten adgangs- eller ændringstidspunkter ved hjælp af indstillingerne -a og -m. Hvis kommandoen touch bruges uden indstilling -t, anvendes det aktuelle tidspunkt.

Kommandoen `mkdir` i Linux

Kommandoen [Linuxmkdir](t3://page?uid=25750) står for »make directory« og giver Linux-brugere mulighed for at oprette nye mapper. Brug følgende syntaks til at oprette en ny mappe i den aktuelle mappe:

mkdir [OPTION] DIRECTORY NAME

bash

Hvis der skal oprettes en mappe i en bestemt målmappe, skal du angive den absolutte eller relative sti til mappen.

rm-kommandoen i Linux

Kommandoen [linuxrm](t3://page?uid=25585) (remove) sletter filer eller hele mapper permanent. Kommandoen bruges med følgende syntaks:

rm [OPTIONS] FILE/DIRECTORY

bash

Hvis en mappe skal slettes sammen med alle dens undermapper, skal du bruge rm sammen med indstillingen -R (–recursive).

Kommandoen `rmdir` i Linux

Hvis du vil slette et bestemt bibliotek, skal du bruge kommandolinjeparameteren rmdir (fjern bibliotek) i henhold til følgende syntaks:

rmdir [OPTION] DIRECTORY

bash

Du kan kun slette tomme mapper med rmdir. Hvis du vil slette en mappe sammen med alle dens filer og undermapper, skal du bruge kommandoen rm (remove) med parameteren –r.

I andre artikler kan du finde flere måder at slette en Linux-fil eller et Linux-mappe på.

mv-kommandoen i Linux

Kommandoen *move* mv Linux kopierer en fil eller et bibliotek og sletter det oprindelige element. Hvis den bruges inden for det samme bibliotek, kan mv bruges til at omdøbe filer.

Programkaldet er baseret på følgende syntaks:

mv [OPTIONS] SOURCE TARGET

bash

cp-kommandoen i Linux

Linux-kommandoen cp (copy) bruges til at kopiere filer og mapper. Kommandoens grundlæggende syntaks er:

cp [OPTIONS] SOURCE TARGET

bash

KILDEN er det element, der skal kopieres. Derefter angives enten en fil eller en mappe som MÅL for kopieringsprocessen. Hvis du angiver en eksisterende fil som målfil, overskrives dens indhold med kildefilen. Du har også mulighed for at oprette en ny fil med et navn efter eget valg som målfil.

pwd-kommandoen i Linux

Brug [kommandoen linuxpwd](t3://page?uid=25824) (forkortelse for »print working directory«) til at få vist navnet på det aktuelle arbejdsmappe.

Kommandoens syntaks er som følger:

pwd [OPTIONS]

bash

zip-kommandoen i Linux

Brug kommandoen zip til at komprimere flere filer til et zip-arkiv. Kommandoens syntaks er:

zip DESTINATION FILES

bash

DESTINATION er navnet eller stien til den færdige zip-fil. FILES angiver filnavnene eller stierne til de filer, der skal komprimeres (adskilt af mellemrum).

Kommandoen ‘unzip’ i Linux

Du kan bruge unzip til at udpakke filer fra zip-arkiver. Syntaksen er:

unzip FILE.zip -d DESTINATION

bash

Her henviser FILE til de zip-arkiver, hvorfra filerne skal udpakkes. Du kan eventuelt bruge indstillingen -d TARGET til at angive et målkatalog, hvor de resulterende filer skal gemmes. Ellers gemmes filerne i det aktuelle katalog.

ln-kommandoen i Linux

Kommandoen [linuxln](t3://page?uid=2998) (forkortelse for link) opretter en genvej til en fil eller et bibliotek. Dette skaber en ekstra bibliotekshenvisning til denne fil, hvilket giver dig mulighed for at få adgang til den pågældende fil via en anden filsti. Opkaldet til ln skal altid indeholde mindst stien til kildefilen.

ln [OPTIONS] path/to/sourcefile

bash

I dette tilfælde oprettes der en genvej i det aktuelle arbejdsbibliotek med samme navn. Du kan også indtaste en målsti og derefter give genvejen det navn, du ønsker:

ln [OPTIONS] path/to/sourcefile path/to/shortcut

bash

cat-kommandoen i Linux

Kommandoen Linux cat (forkortelse for »concatenate«) blev udviklet som et værktøj til sammenkædning af filindhold og kan bruges som en pager til visning af filindhold i terminalen.

Brug cat med følgende syntaks i terminalen til at læse en fil og sende den til stdout (standardudgangen):

cat OPTIONS FILE

bash

Flere filer kan adskilles med mellemrum:

cat OPTIONS FILE1 FILE2

bash

grep-kommandoen i Linux

Med kommandoen Linux grep kan du søge i tekstfiler. Alle tegnstrenge eller regulære udtryk kan bruges som søgemønster. Brug grep i henhold til følgende syntaks:

grep [OPTIONS] SEARCH PATTERN [FILE(S)]

bash

Hvis grep finder en streng, der svarer til søgemønsteret, vises linjenummeret sammen med filnavnet på skærmen. Som udgangspunkt anvendes grep på alle filer i det aktuelle bibliotek. Indstillingen -r aktiverer en rekursiv søgning i underbibliotekerne.

diff-kommandoen i Linux

Kommandolinjeprogrammet diff bruges til at sammenligne to filer. Du kan også bruge diff til at kontrollere, om to mapper indeholder de samme filer.

Start programmet i terminalen ved hjælp af følgende syntaks:

diff [OPTIONS] FILE1 FILE2

bash

cmp-kommandoen i Linux

cmp er en del af diff og bruges til at sammenligne filindhold. I modsætning til diff foregår sammenligningen på byte-niveau og er derfor særligt velegnet til binære filer. Brug cmp i henhold til følgende syntaks:

cmp [OPTIONS] FILE1 FILE2

bash

Hvis cmp finder afvigelser, viser kommandolinjeprogrammet byte- og linjenummeret for den første afvigelse i terminalen.

tar-kommandoen i Linux

Med kommandoen tar kan du skrive forskellige filer og mapper sekventielt til en tar og bruge den som sikkerhedskopi til gendannelse, hvis det bliver nødvendigt. I modsætning til det zip-format, der er almindeligt i Windows, bevares alle brugerrettighederne til den arkiverede fil, selv efter udpakning. Brug følgende syntaks:

tar [OPTIONS] FILES

bash

Hvis du vil oprette et nyt arkiv, skal du bruge tar sammen med indstillingerne -c (opret nyt arkiv) og -f (skriv arkivet til en angiven fil eller læs fra den). Læs mere i vores artikel om tar-sikkerhedskopier og hvordan man opretter arkiver under Linux.

echo-kommandoen i Linux

Brug [kommandoen Linuxecho](t3://page?uid=3405) til at skrive strenge ud linje for linje på standardudgangen (normalt terminalen).

Den generelle kommandosyntaks lyder således:

echo [OPTIONS] STRING

bash

clear-kommandoen i Linux

Brug kommandolinjedirektivet clear til at rydde skærmens indhold.

clear

bash

Du får en tom terminal med en kommandolinje. De ældre indtastninger forbliver i scrollback-bufferen. I stedet for at bruge denne kommando kan du også rydde terminalen ved at trykke på tastkombinationen [Ctrl] + [L].

ssh-kommandoen i Linux

Du kan bruge ssh til at oprette forbindelse mellem din computer og en ekstern computer via SSH-protokollen, hvilket betyder, at du derefter befinder dig i den anden computers shell. Syntaksen er som følger:

ssh USERNAME@HOSTNAME

bash

Her angiver USERNAME og HOSTNAME det brugernavn, du ønsker at logge ind med, og adressen på den eksterne computer.

wget-kommandoen i Linux

Du kan bruge [kommandoen Linuxwget](t3://page?uid=25698) til at downloade filer fra internettet. Brug følgende syntaks til dette:

wget [OPTION] LINK

bash

Her angiver LINK den URL, hvor filen kan findes. Du kan eventuelt bruge det valgfri argument -c til at genoptage en afbrudt download.

ping-kommandoen i Linux

Brug [kommandoen linuxping](t3://page?uid=25690) til at teste, om andre computere i netværket er tilgængelige. Kommandoen følger denne syntaks:

ping [OPTIONS] TARGET

bash

Ud over rundrejsetiden (RTT) – det tidsrum, der går mellem afsendelse af datapakken og modtagelse af et svar – skriver ping også IP-adressen på målsystemet i terminalen. Du kan bruge valgfrie argumenter til at angive antallet af pakker eller sekunder, hvorefter ping afslutter sig selv.

ftp- eller sftp-kommandoen i Linux

Dette giver dig mulighed for at udveksle filer mellem det lokale system og en anden computer i netværket. Brug FTP (File Transfer Protocol) i henhold til følgende syntaks for at oprette forbindelse til FTP-serveren på målcomputeren:

ftp [OPTIONS] [HOST[PORT]]

bash

Adresseringen sker via værtsnavn eller IP-adresse. Det er valgfrit at angive et portnummer. Brug kun FTP i netværk, du stoler på, da denne protokol ikke er sikker. Af sikkerhedsmæssige årsager er det næsten altid tilrådeligt at bruge SFTP (SSH File Transfer Protocol). Kommandolinjeprogrammet sftp fungerer som ftp til at overføre data i netværket, men her er overførslen krypteret. SFTP bruger Secure Shell (SSH) som standard, dvs. også dets godkendelsesmetoder. Vi forklarer, hvordan du bruger SSH-nøgler til din netværksforbindelse i en anden artikel.

ip-kommandoen i Linux

Kommandolinjeprogrammet ip er en del af programsamlingen iproute2, som bruges til at anmode om og konfigurere netværksgrænseflader via terminalen. Den generelle syntaks for kommandoen er:

ip [OPTIONS] OBJECT [COMMAND [ARGUMENT]]

bash

Hvilken handling der udføres af ip, defineres ved hjælp af objekter, underkommandoer og deres argumenter.

Programmet understøtter forskellige objekter, såsom address (IP-adresse), link (netværksgrænseflade), route (post i routingtabellen) eller tunnel, hvortil der kan tilføjes underkommandoer som add, change, del, list eller show.

Hvis du f.eks. vil hente IP-adressen for et bestemt netværkskort (dvs. eth0), skal du bruge kommandoen ip sammen med objektet address, kommandoen show og argumentet dev eth0:

ip address show dev eth0

bash

I en anden artikel vil vi vise dig mere detaljeret, hvordan du viser en IP-adresse i Linux.

Kommandoerne apt, pacman og yum i Linux

Alle Linux-distributioner har en pakkehåndtering, som du kan bruge til at downloade og administrere softwarepakker. Syntaksen til installation af programmer er som følger:

apt install [PACKET] # Debian-based distributions such as Ubuntu
pacman -S [PACKET] # Arch-based distributions
yum install [PACKET] # Red Hat-based distributions

bash

[PACKET] er navnet på den pakke eller det program, du vil installere. I de fleste tilfælde skal disse kommandoer udføres via sudo i root-tilstand. For andre distributioner, der bruger andre pakkehåndteringsprogrammer, kan kommandoerne være anderledes. Hvert program har også kommandoer til blandt andet at fjerne pakker, opdatere pakkelisten og opdatere alle installerede pakker. På Ubuntu er disse kommandoer som følger.

apt remove [PACKET] # remove package
apt update # update package list
apt upgrade # upgrade packages

bash

netstat-kommandoen i Linux

Kommandolinjeprogrammet netstat bruges til at hente statusoplysninger om netværksgrænseflader. Kommandoens generelle syntaks er:

netstat [OPTIONS]

bash

Brug netstat uden argumenter for at få vist alle åbne sokler i terminalen. Du kan også bruge følgende argumenter til at se routingtabellen (-r), grænsefladestatistikker (-i), maskerede forbindelser (-M) eller meddelelser om netværksforbindelser (-N). Læs mere i vores introduktion til netstat.

traceroute-kommandoen i Linux

For at spore en IP-datapakkes transportrute mellem dit system og en målcomputer kan du bruge kommandoen traceroute. Brug følgende mønster.

traceroute [OPTIONS] HOSTNAME

bash

Med traceroute kan du se, hvilke routere og internetknudepunkter en IP-pakke passerer på vej til målcomputeren – for eksempel for at finde årsagen til en forsinkelse.

kommandoen route i Linux

Med kommandolinjeprogrammet route kan man hente og redigere kernens IP-routing-tabel. Kommandoen følger denne syntaks:

route [OPTIONS] [add|del] [-net|-host] TARGET

bash

Brug kommandoen uden parametre for at få vist kernens fulde routing-tabel:

route

bash

Hvis du vil angive en rute til et netværk, skal du bruge underkommandoen add.

route add -net 10.0.0.0

bash

dig-kommandoen i Linux

dig er et opslagsværktøj, der kan bruges til at hente oplysninger fra DNS-serveren og vise dem i terminalen. Kommandolinjeprogrammet bruges normalt med følgende syntaks til at hente IP-adressen og andre DNS-oplysninger for et givet domænenavn:

dig [@SERVER] [DOMAIN] [TYPE]

bash

SERVER er den DNS-server, der skal søges på for at finde de ønskede oplysninger. Hvis der ikke angives nogen server, identificerer dig standard-DNS-serveren fra filen /etc/resolv.conf. DOMAIN angiver det domænenavn, hvorfra DNS-oplysningerne skal hentes. TYPE bruges til at angive forespørgselstypen, dvs. ANY (alle poster), A (IPv4-post for en vært) eller AAAA (IPv6-post for en vært). Standardforespørgselstypen er defineret som A.

Kommandoen mount og unmount i Linux

Hvis et filsystem skal integreres i operativsystemets mappestruktur via mappestrukturen, anvendes kommandolinjeprogrammet mount under Linux. Kommandoens generelle syntaks er:

mount [OPTIONS] DEVICE MOUNTPOINT

bash

DEVICE = Stien til den fil, der angiver den lagerenhed, du vil montere som en partition.

MOUNTPOINT = Det sted i operativsystemets mappestruktur, hvor du ønsker at montere partitionen. Monteringspunktet angives normalt som en absolut sti.

Eksempel:

mount /dev/sdd /media/usb

bash

Enheden sdd er monteret i skabet /media/usb.

Kommandoen dd i Linux

Kommandolinjeprogrammet dd muliggør en kopieringsproces, hvor data læses ud bit for bit fra en indlæsningsfil (if) og skrives til en udlæsningsfil (of). Programkaldet følger følgende syntaks:

dd if=Source of=Target [OPTIONS]

bash

Som kilde og mål kan du angive både enkelte filer og hele partitioner (f.eks. /dev/sda1) eller en hel lagerenhed (f.eks. /dev/sda).

dd if=/dev/sda5 of=/dev/sdb1

bash

chmod-kommandoen i Linux

Kommandolinjeprogrammet chmod (forkortelse for »change mode«) bruges til at tildele rettigheder i Unix-lignende filsystemer (dvs. ext2, ext3, ext4, reiser, xfs). Kommandoens generelle syntaks er:

chmod [OPTIONS] MODE FILE

bash

eller

chmod [OPTIONS] MODE DIRECTORY

bash

Pladsholderen MODE står for den gældende rettighedsmaske. Du kan læse mere om, hvordan man opretter et sådant system, og hvad man skal være opmærksom på, i vores guide til adgangsrettigheder med chmod. Ved hjælp af indstillingen -R kan rettigheder tildeles rekursivt til undermapper og filer i et bibliotek.

chown-kommandoen i Linux

[Kommandoen Linuxchown](t3://page?uid=25778) står for »skift ejer« og giver dig mulighed for at ændre ejerrettighederne.

chown [OPTIONS] [USER][:[GROUP]] FILE

bash

eller

chown [OPTIONS] [USER][:[GROUP]] DIRECTORY

bash

Der findes fire mulige kombinationer til at indstille ejerrettigheder for en bruger eller en gruppe. Ejer og gruppe nulstilles i henhold til indtastningen:

chown [OPTIONS] owner_name:group_name file.txt

bash

# The group is reset according to the input, the user remains unchanged:
chown [OPTIONS] :group_name file.txt
# The owner is reset according to the input, the group remains unchanged:
chown [OPTIONS] owner_name file.txt
# The user is reset according to the input. The group is set to the default group for the logged-in user:
chown [OPTIONS] owner_name: file.txt
# The changes are recursively extended to subdirectories with the help of OPTION `-R`.

bash

Kommandoen `adduser` i Linux

Den nemmeste måde at oprette en brugerkonto på er ved hjælp af kommandolinjeprogrammet adduser. Dette er et Perl-script, der er baseret på Linux-kommandoen useradd og tilbyder de samme funktioner på en brugervenlig måde. Kommandoen adduser kræver root-rettigheder og bruges i henhold til følgende syntaks:

adduser [OPTIONS] USERNAME

bash

Brug adduser uden argumenter for automatisk at oprette et bruger-id, et hjemmekatalog og en brugergruppe med samme navn sammen med den nye brugerkonto.

adduser test

bash

Derefter vises en interaktiv dialogboks, hvor du kan angive adgangskoden og andre brugeroplysninger (rigtigt navn, kontornummer, telefonnummer osv.).

passwd-kommandoen i Linux

Brug [kommandoen linuxpasswd](t3://page?uid=25774) til at ændre en brugers adgangskode eller til at definere, kontrollere og ændre intervaller. Kommandoen følger denne syntaks:

passwd [OPTIONS] USERNAME

bash

Hvis du vil ændre en anden brugers adgangskode, skal du have root-rettigheder. Brug kommandoen passwd uden et brugernavn for at ændre din egen adgangskode. Hvis adgangskoden skal spærres, skal du bruge kommandoen passwd med indstillingen -l (–lock). Andre indstillinger giver dig mulighed for at angive en gyldighedsperiode for adgangskoder ( (-x) samt advarsels- ( (-w) og kontrolintervaller ( (-i)).

Kommandoen `groupadd` i Linux

Kommandolinjeprogrammet groupadd bruges til at oprette brugergrupper. Brug groupadd med root-rettigheder i henhold til følgende syntaks:

sudo groupadd [OPTIONS] GROUPS

bash

Hver nyoprettet gruppe har sit eget gruppe-ID (GID). Gruppe-ID’er mellem 0 og 99 er forbeholdt systemgrupper. Hvis du selv vil angive GID’et for en ny brugergruppe, skal du bruge kommandolinjeparameteren groupadd sammen med indstillingen -g (GID). Hvis du vil oprette en systemgruppe, skal du bruge indstillingen -r (root).

chattr-kommandoen i Linux

Kommandolinjeprogrammet chattr (forkortelse for »change attribute«) giver dig mulighed for at se filer eller mapper med attributter. Brug chattr i henhold til følgende syntaks for at angive et attribut:

chattr [OPTIONS] +ATTRIBUTE FILE

bash

Erstat plustegnet med et minustegn for at fjerne attributterne igen. Indstil f.eks. attribut -i for at forhindre ændringer (sletning eller redigering) af en fil eller et bibliotek. Se programmanualen til chattr for yderligere attributter og mulige indstillinger.

lsattr-kommandoen i Linux

Hvis du vil se, hvilke attributter der er angivet for en fil eller et bibliotek, skal du bruge kommandolinjedirektivet lsattr (forkortelse for »list attributes«) i henhold til følgende syntaks:

lsattr [OPTIONS] FILE/DIRECTORY

bash

chgrp-kommandoen i Linux

Kommandoen chgrp står for »skift gruppe« og bruges til at administrere gruppetilhørsforhold for filer og mapper. For at kunne bruge chgrp på en valgt fil eller mappe skal du have ejer- eller root-rettigheder. Det er de eneste grupper, du kan tilhøre. chgrp bruges efter følgende syntaks:

chgrp [OPTIONS] GROUP FILE

bash

eller

chgrp [OPTIONS] GROUP DIRECTORY

bash

Indstilling -R vedrører undermapper og filer i et bibliotek.

kommandoen `man` i Linux

Kommandoen man åbner manual-siderne (man-siderne) for din Linux-distribution direkte i terminalen. Brug følgende fremgangsmåde til at åbne manual-siderne:

man [OPTION] TOPIC

bash

Linux-man-siderne er opdelt i 10 emneområder: Brugerkommandoer, systemkald, funktioner i programmeringssproget C, filformater, konfigurationsfiler, spil, diverse, systemadministrationskommandoer, kernefunktioner, nye kommandoer.

shutdown-kommandoen i Linux

[Kommandoen linuxshutdown](t3://page?uid=2619) kan bruges af root-brugeren til at lukke systemet ned. Kommandoen følger denne syntaks:

shutdown [OPTIONS] [TIME] [MESSAGE]

bash

Hvis du ønsker at udløse en nedlukning, har du mulighed for at angive et tidspunkt, hvor systemet skal slukkes. Til dette formål kan du enten indtaste et konkret klokkeslæt (tt:mm) eller en nedtælling (+m). Andre brugere på systemet vil modtage en besked om nedlukning. Denne kan om nødvendigt ledsages af en personlig besked. Hvis kommandoen shutdown bruges sammen med optionen -r, efterfølges nedlukningen af systemet af en genstart.

top-kommandoen i Linux

Kommandoen top henter en dynamisk oversigt over alle kørende processer. Opkaldet følger følgende mønster:

top [OPTIONS]

bash

Visningen af procesoplysningerne kan tilpasses ved hjælp af forskellige indstillinger. Procesoversigten top (blandt andre) understøtter følgende genvejstaster til at sortere visningerne:

[P] = Sorterer resultaterne efter CPU-belastning
[M] = Sorterer udskriften efter lagerbehov
[N] = Sorterer udskriften numerisk efter PID
[A] = Sorterer udskriften efter alder
[T] = Sorterer udskriften efter tid
[U BRUGERNAVN eller UID] = Filtrerer udskriften efter den respektive bruger

Brug genvejstasten [H] for at få vist en hjælpeside, eller [Q] for at lukke procesoversigten.

Kommandoen lscpu i Linux

Brug lscpu (forkortelse for »list cpu«) efter nedenstående mønster for at få vist oplysninger om CPU-arkitekturen i terminalen.

lscpu [OPTIONS]

bash

Se vejledningen til dit operativsystem for at se de mulige indstillinger.

Kommandoen lshw i Linux

Kommandoen lshw viser en liste over hardware og viser oplysninger om hardwarekomponenterne i terminalen. Brug lshw i henhold til følgende syntaks:

lshw [OPTIONS]

bash

Kommandoen understøtter forskellige indstillinger til tilpasning af outputformatet (-html, -xml, -short, -businfo) samt omfanget af de viste oplysninger (f.eks. –sanitize til at skjule følsomme oplysninger).

kommandoen kill i Linux

kill er et kommandolinjeprogram, der kan bruges til at stoppe og afslutte processer. Kommandoen udføres efter følgende skema med et ønsket signal og ID’et for den valgte proces.

kill [OPTIONS] [-SIGNAL] PID

bash

Typiske tegn er:

TERM: Får en proces til at afslutte sig selv (standard)
KILL: Tvinger afslutningen af en proces (via systemet)
STOP: Stopper en proces
CONT: Tillader en stoppet proces at fortsætte

kommandoen killall i Linux

Brug kommandoen linuxkillall sammen med et bestemt søgeord for kun at afslutte de processer, hvis navne stemmer overens (de første 15 tegn bruges til at finde et match).

killall [OPTIONS] [-SIGNAL] [PROCESS NAME]

bash

Med indstillingen -e (–exact) kan du udvide søgningen til at omfatte alle tegn i procesnavnet.

En god kommando i Linux

Kommandolinjeparameteren nice angiver en procesværdi mellem -20 og +19 ved processtart i heltal, hvorefter systemets tilgængelige regnekraft fordeles. Intervallet fra -20 til +19 svarer til Linux-prioritetsniveauerne 100 til 139. En proces med en nice på -20 har højere prioritet end en proces med en nice på 19. Solo-syntaksen lyder:

nice [OPTION] [COMMAND]

bash

Medmindre andet er angivet, starter alle processer med en værdi på 0 for nice. Brug parameter -n til at definere procesprioriteten. Det skal bemærkes, at negative prioriteter kun kan tildeles med root-rettigheder.

pgrep-kommandoen i Linux

Kommandolinjeprogrammet pgrep sammenligner listen over kørende processer med et søgeord og viser de relevante PID’er, hvis der findes resultater. Den generelle syntaks er:

pgrep [OPTIONS] Search term

bash

Som standard viser pgrep PID’erne for alle processer, der indeholder søgeordet. Hvis søgningen kun skal omfatte nøjagtige match, skal du bruge kommandoen sammen med optionen -x. Hvis du ud over procesnavnet også vil have PID’en, skal du bruge pgrep sammen med optionen -l. Ligesom grep understøtter pgrep søgeord baseret på regulære udtryk.

ps-kommandoen i Linux

[Kommandoen linuxps](t3://page?uid=25686) viser en liste over alle kørende processer i terminalen.

ps [OPTIONS]

bash

Hvis du har brug for en detaljeret udskrift, skal du bruge ps sammen med indstillingerne -f (detaljeret) eller -F (meget detaljeret). Se manualen til dit operativsystem for yderligere indstillinger.

Oversigt over yderligere Linux-kommandoer

Grundlæggende kommandoer

I kategorien »Grundlæggende kommandoer« finder du de grundlæggende Linux-kommandoer, der bruges til at styre terminalen. Lær, hvordan du rydder terminalens skærmbillede, henter tidligere indtastninger fra historikken eller afslutter terminalsessionen.

1. Afslut

Kommandolinjekommandoen exit afslutter den aktuelle session og lukker terminalen.

exit

bash

I stedet kan du bruge tastkombinationen [Ctrl] + [D].

2. hjælp

Brug kommandoen help for at få vist en liste over alle integrerede shell-kommandoer (indbyggede kommandoer). Indtast help sammen med en shell-kommando for at få en kort beskrivelse af den pågældende kommando.

help COMMAND

bash

3. historie

I Bash gemmes de sidste 500 kommandoer, der er indtastet i kommandolinjen, i historikken. Denne funktion fungerer som indtastningshjælp og giver dig mulighed for at gennemse listen over tidligere kommandoer ved hjælp af piletasterne og udføre dem igen.

Du kan søge i historikken ved hjælp af nøgleord med tastkombinationen [Ctrl] + [R]. Du har også mulighed for at se den komplette liste, nummereret i terminalen. Brug kommandoen history uden indstillinger og argumenter.

history

bash

Hvis du vil filtrere resultaterne, skal du kombinere history via Linux Pipe med kommandolinjeprogrammet grep (se søgemuligheder) og et søgeord.

history | grep SEARCH TERM

bash

Hjælpesider

Er du gået i stå og ved ikke, hvad du skal gøre? Bare rolig. Under Linux findes der forskellige hjælp- og dokumentationssider, der er tilgængelige direkte via terminalen, såsom Unix-man-siderne og GNU-info-siderne. Disse indeholder en detaljeret beskrivelse af alle kommandolinjeprogrammer, systemkald, konfigurationsfiler, filformater og kernefunktioner. Med Linux-kommandoerne whatis og apropos kan du finde kommandolinjeprogrammer i kategorien hjælpesider, hvilket giver dig mulighed for at søge efter nøgleord i manual-siderne til dit operativsystem.

1. apropos

Brug apropos til at søge efter nøgleord i sidetitlerne og beskrivelserne i manualen til dit operativsystem. Se nedenstående oversigt:

apropos [OPTIONS] SEARCH TERM

bash

Kommandoen understøtter forskellige indstillinger. Brug indstillingen -e for at begrænse søgningen til nøjagtige søgeresultater, eller brug jokertegn (-w '*SEARCH TERM') og regulære udtryk (-r).

2. info

Med kommandoen info kan du hente GNU info-siderne for et bestemt emne. I de fleste tilfælde svarer disse sider til de manual-sider, der kan åbnes via man, men i modsætning til disse indeholder de links, der gør det nemmere at læse manualens indholdsfortegnelse. Brug følgende syntaks:

info [OPTION] TOPIC

bash

Hvis du kalder programmet uden at angive en indstilling eller et emne, kommer du til hovedmenuen på GNU info-siden.

3. pinfo

Med pinfo får du en variant af kommandolinjeprogrammet info, der er baseret på kommandolinjebrowseren Lynx og viser informationssider med fremhævede links. Brug pinfo på samme måde som kommandoen info:

pinfo [OPTIONS] TOPIC

bash

4. hvad er

Kommandolinjeprogrammet whatis fungerer som en søgefunktion efter nøgleord i manualerne. Start dette program med et almindeligt nøgleord for at søge efter nøjagtige resultater i dit operativsystems manual. Hvis der findes et match, viser whatis en kort beskrivelse i terminalen.

whatis [OPTIONS] SEARCH TERM

bash

whatis (-w '\*SEARCH TERM') understøtter også pladsholdere og regulære udtryk (-r).

Håndtering af mapper

Du vil bruge Linux-kommandoer til mappehåndtering til at oprette, slette og administrere mapper på dit system via terminalen samt navigere i mappestrukturen. De vigtigste kommandolinjekommandoer i denne kategori er cd, ls, mkdir og rmdir.

1. chroot

Kommandoen chroot (forkortelse for »change root«) bruges til at udføre en kommando i et andet rodkatalog. For eksempel bruges chroot til at isolere kritiske programmer fra resten af filsystemet. Kørsel af programmet kræver root-rettigheder og følger denne formel:

chroot DIRECTORY COMMAND

bash

2. Opret en mappe her

Med mkdirhier kan du oprette hele mappehierarkier med en enkelt kommandolinjekommando:

mkdirhier [OPTION] /home/user/directory1/directory2/directory3

bash

Hvis directory1 og directory2 allerede findes, opretter mkdirhier kun directory3. Ellers oprettes alle tre mapper.

3. træ

Mens ls kun viser indholdet af en mappe, kan kommandolinjekommandoen tree bruges til at vise hele mappestrukturen rekursivt som en træstruktur. Kommandoen bruger følgende syntaks:

tree [OPTIONS] [DIRECTORY]

bash

Filhåndtering

Med Linux-kommandoerne i denne oversigt kan du udføre forskellige filhåndteringsopgaver fra terminalen. Brug de grundlæggende Linux-kommandoer som cp, mv og rm til at kopiere, flytte, omdøbe eller slette filer på dit system.

1. basename

En filsti overføres til kommandolinjedirektivet basename, som blot returnerer filnavnet uden en standardsti. Kommandoens syntaks er som følger:

basename [OPTIONS] path/to/files [SUFFIX]

bash

Kommandoen kan udvides til at omfatte flere filer ved hjælp af indstillinger.

2. komm.

Brug kommandolinjeprogrammet comm til at sammenligne sorterede filer (dvs. via sort) linje for linje. Programmet kaldes ved hjælp af følgende syntaks:

comm [OPTIONS] FILE1 FILE2

bash

Programmet understøtter tre muligheder:

-1: fjern unikke linjer fra FILE1
-2: udelad unikke linjer fra FILE2
-3: udelad alle linjer, der findes i begge filer

3. skær

Kommandoen cut giver dig mulighed for at udtrække indholdet af en fil fra en tekstlinje i en fil (f.eks. log- eller CSV-filer). Kommandoens syntaks er som følger:

cut [OPTIONS] FILE

bash

Den nøjagtige placering af et udtrukket afsnit defineres via indstillingerne -b (byteposition), -c (tegnposition), -d (afgrænsningstegn) og -f (felt).

4. dirname

dirname er modstykket til basename. Kommandolinjedirektivet giver dig mulighed for at udtrække stidelen fra en filsti og vise den i terminalen uden filnavne. Kommandoens syntaks er som følger:

dirname [OPTIONS] path/to/file

bash

5. fil

Med kommandolinjeparameteren file kan du få vist oplysninger om en fils filtype. Kommandoen bruges efter følgende syntaks:

file [OPTIONS] FILE

bash

6. lsof

Kommandoen [linuxlsof](t3://page?uid=25776) står for »list open files« og er et værktøj, der viser oplysninger om åbne filer i terminalen, sorteret efter PID (proces-ID). Start programmet i terminalen ved hjælp af følgende syntaks:

lsof [OPTIONS]

bash

Da Unix-lignende systemer som Linux generelt følger princippet om, at »alt er en fil«, er den liste, der vises ved hjælp af kommandoen lsof, tilsvarende lang. Som regel bruges indstillingerne til at begrænse denne udskrift.

7. md5sum

Kommandolinjekommandoen md5sum hjælper dig med at beregne og kontrollere MD5-kontrolsummer for filer.

8. indsæt

Ligesom cat gør kommandolinjeprogrammet paste det også muligt at sende filindhold til standardudgangen. Men mens cat blot sammenkæder indhold, sammenkæder paste kolonne for kolonne. Kommandoens grundlæggende syntaks er:

paste [OPTIONS] FILE1 FILE2 …

bash

Du kan med indstillingen -d angive, hvilket skilletegn der skal bruges af paste. Som standard bruges tabulatorer som skilletegn. En anden tilstand kan aktiveres ved hjælp af indstillingen -s (seriel). Hermed overføres alle linjer i den første indlæsningsfil til den første linje i udskriften. Dataene fra alle andre indlæsningsfiler følger i separate udskriftslinjer, så hver linje i udskriften kun indeholder indholdet fra én indlæsningsfil.

9. omdøb

Kommandolinjeprogrammet rename gør det muligt at omdøbe filer og mapper ved hjælp af regulære udtryk (regex). I modsætning til mv er funktionen rename velegnet til filhåndtering, hvor navnene på flere filer skal ændres helt eller delvist. Brug rename i henhold til følgende syntaks:

rename [OPTIONS] 'REGULAR_EXPRESSION' FILE

bash

Regulære udtryk følger nedenstående syntaks ved erstatninger:

s/SEARCHPATTERN/REPLACEMENT/MODIFIER

bash

10. strimle

shred er et kommandolinjeprogram, der gør det muligt at slette filer på en sikker måde. De udvalgte filer overskrives under sletningsprocessen og kan derfor ikke gendannes ved hjælp af kriminaltekniske metoder. Kommandoens generelle syntaks er som følger:

shred [OPTIONS] FILE

bash

11. sortere

Brug kommandolinjeparameteren sort til at sortere fillister og programudskrifter numerisk, alfabetisk og efter række. Kommandoens generelle syntaks er:

sort [OPTIONS] FILE

bash

Sorteringsmetoden kan tilpasses ved hjælp af indstillingerne. For eksempel numerisk (-n), tilfældig (-R) eller i omvendt rækkefølge (-r).

12. opdeling

Kommandolinjedirektivet split bruges til at opdele filer. Den underliggende syntaks er som følger:

split [OPTIONS] [INPUT [PREFIX]]

bash

Pladsholderen INPUT svarer til den fil, der skal opdeles. PREFIX angiver navnene på de involverede filer. Deres navne følger følgende mønster:

PREFIXaa, PREFIXab, PREFIXac …

bash

Hvis der ikke er angivet noget præfiks, bruger split standardpræfikset x. Indstillingen -b (bytes) kan bruges til at angive størrelsen på de delvise filer. Dette kan angives enten i bytes (b), kilobytes (k) eller megabytes (m).

Eksempel:

split -b 95m archive.tgz split-archive.tgz.

bash

13. statistik

Kommandolinjekommandoen stat (status) viser tidsstempler for adgang og ændringer for udvalgte filer og mapper. Den generelle syntaks for kommandoen er:

stat [OPTIONS] FILE

bash

Udgangsformatet kan tilpasses ved hjælp af indstillinger.

14. uniq

Kommandolinjedirektivet uniq bruges normalt sammen med sort til at fjerne dubletter fra sorterede filer. I det følgende eksempel er kommandoen sort forbundet med kommandoen uniq via en pipe (|), så filen først sorteres og derefter udskrives uden dubletter.

sort file.txt | uniq

bash

Søgemuligheder

Linux tilbyder forskellige kommandolinjekommandoer, der gør det muligt at søge i systemet direkte fra terminalen.

1. find

Med find kan du søge i en Linux-fil. Det fungerer efter følgende syntaks:

find [OPTIONS] [DIRECTORY] [SEARCHCONDITION] [ACTIONS]

bash

Det angivne bibliotek er udgangspunktet for søgningen. Kommandoen søger derefter i udgangsbiblioteket og dets underbiblioteker. Hvis der ikke angives noget bibliotek, starter find søgningen fra det aktuelle arbejdsbibliotek.

Med indstillingerne kan du definere søgekriterier og handlinger. Standardhandlingen er forudindstillet til -print: Udsendelse af de fulde filnavne på alle søgeresultater til standardudgangen (normalt terminalen). Yderligere indstillinger gør det muligt at filtrere efter filnavn, filstørrelse, adgangstidspunkt osv. Disse er angivet på den tilhørende man-side.

2. find

Kommandolinjeprogrammet locate giver dig også mulighed for at søge efter filer via terminalen. Men i modsætning til find søger det ikke i filmappen, men i en specielt oprettet og regelmæssigt opdateret database. Derfor leverer locate resultaterne langt hurtigere end find. For at søge efter en bestemt fil i databasen bruges locate i henhold til følgende syntaks:

locate SEARCHPATTERN

bash

Søgemønsteret kan indeholde metategn som pladsholdere (*). Sæt disse i anførselstegn for at forhindre, at shell’en fortolker dem.

3. tre-agrep

tre-agrep bruges også til at søge efter tekstrækker i tekstfiler ud fra søgemønstre. Men i modsætning til grep vises der ikke kun nøjagtige resultater, men også vage resultater, f.eks. resultater med ombyttede bogstaver eller manglende tegn. Programmet er baseret på TRE-biblioteket og gør det tilgængeligt fra kommandolinjen. Syntaksen for tre-agrep svarer til syntaksen for kommandoen grep:

tre-agrep [OPTIONS] SEARCHPATTERN FILE(S)

bash

Ved hjælp af indstillingerne kan du angive en maksimal tilladt fejlmargen. I det følgende eksempel tolereres der højst én afvigelse.

tre-agrep -1 'Linux' test .txt

bash

4. updatedb

En locate fungerer kun korrekt, hvis /var/lib/locatedb løbende holdes opdateret. Med kommandoen updatedb kan du manuelt opdatere databasen. Bemærk, at du skal have root-rettigheder for at gøre dette:

updatedb

bash

5. hvor er

Med kommandoen whereis kan du finde binærkoden, kildekoden eller manualfilerne til det valgte program. Kommandoens generelle syntaks er:

whereis [OPTIONS] PROGRAM

bash

Man kan bruge indstillinger til at begrænse søgningen til bestemte filtyper eller mapper.

6. hvilken

Hvis du vil finde de binære filer til et program, skal du bruge kommandoen which med følgende syntaks for at få vist stien i terminalen.

which [OPTIONS] PROGRAM

bash

I standardtilstand viser which den første fil, den finder. Brug indstillingen -a for at få vist alle filer, der opfylder søgekriterierne.

Brugeroplysninger

Brug kommandolinjeprogrammerne til nedenstående kategorier for at få adgang til detaljerede oplysninger om de registrerede brugere i systemet samt deres grupper og processer.

1. finger

Kommandolinjeprogrammet finger bruges til at få adgang til brugeroplysninger. Brug kommandoen sammen med det ønskede brugernavn:

finger [options] [USERNAME]

bash

Brug finger uden brugernavn for at få oplysninger om din egen konto.

2. grupper

Kommandoen groups viser de grupper, som en valgt brugerkonto er medlem af. Brug groups uden et brugernavn for at få vist alle de grupper, som din brugerkonto er medlem af.

Brug kommandolinjedirektivet efter følgende mønster:

groups [OPTIONS] [USERNAME]

bash

3. id

Kommandolinjekommandoen id viser bruger- og gruppe-id’er for de valgte brugerkonti. Hvis du vil se dine egne id’er, skal du bruge kommandoen uden et brugernavn.

id [OPTIONS] [USERNAME]

bash

Udgangssignalets rækkevidde kan begrænses ved hjælp af indstillinger.

4. sidst

Brug kommandoen last efter nedenstående skabelon for at få vist en liste over brugere, der for nylig har logget ind, inklusive ind- og udlogningstidspunkter.

last [OPTIONS] [USERNAME]

bash

De relevante oplysninger hentes fra filen wtmp under /var/log/wtmp. Hvis du kun ønsker at anmode om oplysninger om en bestemt konto, skal du indtaste kommandolinjedirektivet med det ønskede brugernavn.

5. w

Kommandoen w viser en liste over alle registrerede brugere, herunder alle de processer, de har kørt. Brug w sammen med et brugernavn for at begrænse kommandoen til netop denne brugerkonto:

w [OPTIONS] [USERNAME]

bash

Udskriftens omfang og format kan tilpasses ved hjælp af indstillinger.

6. hvem

Kommandoen who viser detaljerede oplysninger om de brugere, der er registreret i systemet. Den generelle syntaks for kommandoen er:

who [OPTION] [SOURCEFILE]

bash

Som standard henviser who til data om de aktuelt registrerede brugere fra filen /var/run/utmp. Du har mulighed for at angive en af følgende filer som kilde til oplysningerne.

7. whoami

Brug kommandoen whoami for at få dit eget brugernavn.

whoami [OPTIONS]

bash

Administration af brugerkonti

Linux stiller en række programmer til rådighed, som du kan bruge til at oprette, slette og administrere brugerkonti og grupper direkte fra terminalen. Her har vi samlet en oversigt over de vigtigste Linux-kommandoer til administration af brugerkonti. I denne kategori finder du også Linux-terminalkommandoer, der giver dig mulighed for at få adgang til koder med andre brugerrettigheder, herunder superbrugeren root.

1. chfn

Kommandolinjedirektivet chfn (forkortelse for »change finger«) giver dig mulighed for at tilpasse yderligere oplysninger på en brugerkonto, såsom det rigtige navn, kontornummer samt private eller arbejdsrelaterede telefonnumre. Den generelle syntaks er:

chfn [OPTION "NEW VALUE"] [USERNAME]

bash

Hvilke brugeroplysninger der skal tildeles en ny værdi, defineres ved hjælp af indstillingerne -f (rigtigt navn), -r (kontornummer), -w (arbejdstelefon) og -h (privat telefonnummer).

2. chsh

Kommandolinjedirektivet chsh (forkortelse for »change shell«) ændrer login-shellen for en valgt bruger. Brug følgende skabelon som vejledning, når du indtaster oplysningerne:

chsh [OPTIONS] USERNAME

bash

Du kan bruge indstillingen -s til at ændre login-shellen for en brugerkonto.

3. vrangforestilling

Kommandolinjeprogrammet deluser sletter alle poster for en valgt brugerkonto fra systemets kontofiler. Kørsel af deluser kræver root-rettigheder og bruger følgende syntaks:

deluser [OPTIONS] USERNAME

bash

Hvis du også ønsker at slette alle filer i brugerens hjemmemappe, skal du bruge kommandoen med indstillingerne --remove-home. Hvis du vil slette alle brugerfiler fra systemet, skal du bruge indstillingerne --remove-all-files.

4. delgroup

Kommandolinjekommandoen delgroup (forkortelse for »delete group«) sletter en eksisterende brugergruppe. Der kræves root-rettigheder for at udføre kommandoen. Den generelle syntaks for delgroup er:

delgroup [OPTIONS] GROUP

bash

5. groupmod

Navne og gruppe-ID’er (GID) for eksisterende brugergrupper kan tilpasses via groupmod. Kommandolinjedirektivet bruges med root-rettigheder i henhold til følgende syntaks:

groupmod OPTIONS GROUP

bash

Brug groupmod sammen med parameteren -g for at tilpasse GID’et. Kør kommandoen med parameteren -n for at overskrive gruppens navn.

6. newgrp

Kommandoen newgrp (forkortelse for »ny gruppe«) giver registrerede brugere mulighed for at ændre deres nuværende gruppe-ID uden at skulle logge ud og ind igen. Den generelle syntaks for kommandoen er:

newgrp [-] [GROUP]

bash

Hvis kommandoen newgrp bruges med den valgfri parameter [-], medfører skiftet af gruppe en genstart af brugermiljøet – som om brugeren havde logget ind igen. Brugere, der anvender newgrp uden angivelse af gruppe, skifter til standardgruppen, der er angivet under /etc/passwd.

7. søndag

Kommandoen su gør det også muligt at skifte bruger midlertidigt for at køre et program med den valgte brugers rettigheder. I modsætning til sudo udføres denne kommando ikke direkte. I stedet sker der et identitetsskift. I stedet for at bede om den kaldende brugers adgangskode, bliver der bedt om den valgte brugers adgangskode. Kommandoens generelle syntaks er:

su [OPTIONS] [USERNAME]

bash

Et opkald uden et brugernavn vælger root som målbruger.

8. usermod

Kommandolinjekommandoen usermod giver dig mulighed for at redigere tidligere oprettede brugerkonti. Brug usermod med root-rettigheder i henhold til følgende syntaks:

usermod [OPTIONS] USERNAME

bash

Hvilke ændringer der skal foretages, kan angives ved hjælp af indstillinger. Du kan f.eks. ændre brugernavnet med indstillingen -l NEW_NAME. Yderligere indstillinger findes på den tilhørende man-side.

Systemkommandoer

I kategorien »Systemkommandoer« finder du de grundlæggende Linux-kommandoer til styring af systemet. Brug følgende kommandoer til at genstarte og lukke systemet ned fra terminalen – og styr dem med en timer, hvis du ønsker det.

1. logger

Brug logger efter følgende mønster:

logger "YOUR MESSAGE"

bash

Find systemloggen under /var/log/syslog.

2. genstart

Kommandolinjedirektivet reboot medfører en genstart af systemet. For at udløse en genstart skal kommandoen udføres med root-rettigheder.

reboot [OPTIONS]

bash

3. rtcwake

Kommandolinjedirektivet rtcwake giver dig mulighed for at starte og lukke systemet ned i henhold til en tidsindstilling. Kommandoen følger denne syntaks:

rtcwake [OPTIONS] [MODE] [Time]

bash

Vælg en bestemt tilstand (-m MODE), som systemet skal skifte til på et bestemt tidspunkt angivet i sekunder (-s TIME IN SECONDS). Du har også mulighed for at vække systemet på et præcist angivet tidspunkt (-t UNIXTIME).

Systemoplysninger

I kategorien »Systemoplysninger« har vi samlet kommandolinjeprogrammer, som du kan bruge til at hente oplysninger og statusrapporter, så du får et samlet overblik over dit systems tilstand.

1. dato

Kommandoen date viser systemtiden inklusive datoen.

date [OPTIONS] [OUTPUTFORMAT]

bash

Hvis du ønsker at arbejde med et bestemt tidspunkt i forbindelse med et programkald (se rtcwake), skal du definere dette ved hjælp af indstillingen -d 'DATE'. Derudover understøttes forskellige indstillinger, der kan konvertere dato- og tidsoplysninger til et ønsket format.

2. df

Brug kommandoen df (disk free) efter følgende skema.

df [OPTIONS] [FILE]

bash

Hvis kommandoen bruges sammen med en bestemt fil, angiver systemet kun den ledige plads på den partition, hvor filen befinder sig. I alle andre tilfælde vises den ledige plads på monterede partitioner. Indstillingen -l (lokal) begrænser df til det lokale filsystem. Den understøtter også indstillinger, der giver dig mulighed for at tilpasse udskriftsformatet.

3. dmesg

Programmet dmesg (forkortelse for »display message«) viser meddelelser fra systemets cirkulære buffer i terminalen og gør det muligt at lokalisere hardware- og driverfejl. Brug dmesg efter følgende skabelon:

dmesg [OPTIONS]

bash

Udskriften dmesg indeholder alle meddelelser fra opstartsrutinen og er derfor temmelig lang. Kommandolinjeprogrammet bruges ofte sammen med et sidevisningsprogram, som f.eks. more, less eller tail.

4. gratis

Kommandoen free viser hukommelsesforbruget. Den generelle syntaks er:

free [OPTIONS]

bash

Som output får du to specifikationer: Mem (Hukommelse) og Swap. Free understøtter desuden indstillingen -h, der viser hukommelsesforbruget i et læsbart format.

5. værtsnavn

Brug kommandoen hostname efter nedenstående skema for at få vist systemets DNS-navne.

hostname [OPTIONS]

bash

6. uname

Kommandolinjedirektivet uname står for unix name og bruges til at hente systemoplysninger fra kernen. Kommandoen understøtter forskellige indstillinger, som gør det muligt at filtrere udskriften efter de ønskede oplysninger. Disse findes i den tilhørende man-side.

uname [OPTIONS]

bash

7. oppetid

Hvis du vil finde ud af, hvor længe systemet har kørt siden sidste genstart, skal du bruge kommandolinjeparameteren uptime efter følgende skema:

uptime

bash

8. vmstat

Ved hjælp af overvågningsværktøjet vmstat kan du få adgang til oplysninger om virtuel hukommelse, læse- og skriveoperationer på disken samt CPU-aktivitet. Indtast vmstat i henhold til nedenstående syntaks for at få vist gennemsnitsværdierne siden sidste systemstart.

vmstat [OPTIONS]

bash

vmstat tilbyder desuden en tilstand til kontinuerlig overvågning, der henter systemværdier så ofte som ønsket inden for et valgt tidsinterval i sekunder.

vmstat [Options] [INTERVAL [REPETITIONS]]

bash

Hardwareoplysninger

Linux-kommandoerne i denne kategori giver detaljerede oplysninger om de hardwarekomponenter, der udgør grundlaget for dit system.

1. lspci

Brug lspci (forkortelse for »list pci«) efter nedenstående skabelon for at få vist detaljerede oplysninger om PCI-enheder.

lspci [OPTIONS]

bash

Se vejledningen til dit operativsystem for at se de mulige indstillinger.

2. lsusb

Brug lsusb (forkortelse for »list usb«) til at få vist detaljerede oplysninger om USB-enheder i terminalen.

lsusb [OPTIONS]

bash

Se vejledningen til dit operativsystem for at se de mulige indstillinger.

Processtyring

I Linux kaldes en kørende programinstans for en proces. De følgende terminalkommandoer er en del af standardværktøjet til processtyring og giver dig mulighed for nemt at overvåge alle processer på dit system fra terminalen og styre dem efter behov.

1. chrt

Kommandolinjeprogrammet chrt håndterer styring af kontinuerlige processer og gør det muligt at identificere og tilpasse realtidsattributterne (planlægningsregler og prioritet) for kørende processer eller at udføre kommandoer og deres argumenter med specificerede realtidsattributter. Kommandoens generelle syntaks er:

chrt [OPTIONS] [PRIOTITY] PID/COMMAND [ARGUMENT]

bash

Brug chrt uden at angive en prioritet og sammen med indstillingen -p til at identificere realtidsattributterne for de valgte processer.

chrt giver også mulighed for at indstille eller definere planlægningsreglerne for kørende eller nystartede processer ved hjælp af indstillinger. Yderligere oplysninger herom findes i den tilhørende man-side.

2. ionice

Kommandolinjedirektivet ionice bruges til at ændre prioriteten for en proces, der benytter kernens I/O-grænseflade. Den generelle syntaks for kommandoen er:

ionice [OPTIONS] COMMAND

bash

For at kunne køre ionice skal du have root-rettigheder. Kommandoen skelner mellem tre planlægningsklasser, som angives via parameteren -c class. Mulige værdier er 1, 2 og 3.

1 = Realtid: I/O-handlingen udføres med det samme.
2 = Best effort: I/O-handlingen udføres så hurtigt som muligt.
3 = Inaktiv: I/O-handlingen udføres kun, når ingen andre processer bruger I/O-tid.

3. nohup

Normalt afsluttes alle en brugers afhængige processer automatisk, så snart terminalsessionen lukkes (dvs. via exit). Linux-kommandoen nohup (forkortelse for »no hangup«) fjerner en kommando fra den aktuelle session og giver dig mulighed for at lade den køre videre, selv når du logger ud af systemet.

nohup COMMAND

bash

4. pidof

Kommandolinjeprogrammet pidof viser proces-id’erne (PID’er) for alle et programs processer. Identificer PID’erne via pidof efter følgende mønster:

pidof [OPTIONS] PROGRAM

bash

Hvis du kun vil vise det første proces-ID, skal du bruge pidof sammen med indstillingen -s (forkortelse for »single shot«).

5. pidkill

Ligesom kill sender kommando pkill også et signal til en valgt proces. Adresseringen sker dog ikke via PID. I stedet angives et søgeord, der matcher navnet på den kørende proces. Dette kan også formuleres som et regulært udtryk. pkill videresender standardsignalet TERM, så længe der ikke er defineret andre signaler. Kommandoens generelle syntaks er:

pkill [OPTIONS] [-SIGNAL] [SEARCHTERM]

bash

Der kan anvendes yderligere indstillinger til at begrænse kommandoen til en bestemt brugers processer (-U UID), underprocesserne til en bestemt overordnet proces (-P PID) eller de nyeste (-n) eller ældste (-o) processer.

6. pstree

Brug pstree til at vise alle kørende processer i en træstruktur. Kommandoens generelle syntaks er:

pstree [OPTIONS]

bash

Udskriftens format og omfang kan tilpasses ved hjælp af forskellige indstillinger.

7. renice

Kommandolinjeparameteren renice giver dig mulighed for at tilpasse prioriteten for en kørende proces. Den generelle syntaks er:

renice PRIORITY [OPTIONS]

bash

8. søvn

Med [kommandoen Linuxsleep](t3://page?uid=25828) kan du afbryde den aktuelle terminalsession i et bestemt tidsrum. Kommandoens generelle syntaks er:

sleep NUMBER[SUFFIX]

bash

Hvis du bruger sleep uden et suffiks, tolkes det angivne tal som tid i sekunder (s). Du har også mulighed for at afbryde terminalsessionen i minutter (m), timer (h) eller dage (d).

9. opgavesæt

Kommandolinjedirektivet taskset anvendes til avanceret processtyring, som bruges i multiprocessorsystemer til at tildele processer eller kommandoer til bestemte processorer. Kommandoen kræver root-rettigheder og bruger et af følgende mønstre:

taskset [OPTIONS] MASK COMMAND
taskset [OPTIONS] -p PID

bash

Tildeling af en proces eller kommando til en processor sker ved hjælp af en hexadecimal bitmaske. Da en sådan tildeling via bitmaske ikke er særlig intuitiv, bruges taskset normalt sammen med indstillingen -c (–cpu-list) for at muliggøre en numerisk tildeling af processorer (f.eks. 0, 5, 7, 9–11).

Personalalarm

Vil du bruge din oversigt til at holde styr på indholdet i filer, der består af flere sider? Med et kommandolinjeprogram fra kategorien »pager« kan du vælge, hvilke afsnit der skal vises i terminalen, og om nødvendigt rulle gennem filen i interaktiv tilstand.

1. hoved

Kommandoen [Linuxhead](t3://page?uid=3151) bruges til at vise den første del af en fil. Den generelle syntaks for kommandoen er:

head [OPTIONS] File

bash

Brug indstillingen -n NUMBER_LINES til at angive, hvor mange linjer der skal udskrives, regnet fra starten.

2. mindre

Kommandolinjeprogrammet less gør det muligt at vise indholdet af en tekstfil i terminalen. Den generelle syntaks er:

less [OPTIONS] FILE

bash

Visningen sker automatisk i interaktiv tilstand. Dette giver dig mulighed for at bladre gennem det valgte dokument eller søge efter nøgleord. Tast [Q] afslutter den interaktive læsetilstand. Andre kontroltaster og tilgængelige indstillinger findes i programmets manual.

3. hale

Mens head som standard viser de første 10 linjer af en valgt fil, viser Linux-kommandoen tail de sidste 10. Begge pagere bruges på samme måde (se head).

Redaktører

Under Linux behøver du ikke et grafisk tekstredigeringsprogram for at tilpasse konfigurationsfiler, redigere kodestykker eller skrive korte noter. Enkle tekstredigeringsprogrammer kan nemt åbnes i terminalen uden forsinkelser. Her præsenterer vi tre programmer, du bør kende.

1. emacs

Emacs er et platformsuafhængigt tekstredigeringsprogram, der kan udvides efter behov via et programmeringsgrænseflade. Som standard starter Emacs med en grafisk brugergrænseflade, men kan også åbnes i terminalen ved hjælp af indstillingen --no-window-system.

emacs --no-window-system

bash

Emacs har en indbygget vejledning, som du kan åbne ved at trykke på tastkombinationen [CTRL] + [H], [T].

2. nano

Nano er en terminalbaseret teksteditor. Nano har færre funktioner end lignende redigeringsprogrammer (f.eks. Vim), men udmærker sig ved at være særdeles brugervenlig. Den generelle syntaks for programkaldet er:

nano [OPTIONS] FILE

bash

Programmet åbner den angivne fil i et redigeringsvindue i terminalen. Hvis du starter Nano uden at angive et filnavn, oprettes der en ny tekstfil, som gemmes i det aktuelt valgte bibliotek.

3. vim

Vim (forkortelse for Vi Improved) er en videreudvikling af teksteditoren Vi, der udmærker sig ved en lang række udvidelser, såsom syntaksfremhævning, et omfattende hjælpesystem, indbygget scripting, automatisk kodekomplettering og visuel tekstmarkering.

Dette open source-program tilbyder forskellige driftsformer til redigering af rene tekstfiler og kan bruges enten i terminalen eller som et selvstændigt program med en grafisk brugergrænseflade (GVim). Et centralt anvendelsesområde for programmet er redigering af programkode.

Hvis du starter Vim i konsollen, foregår betjeningen via tastaturet. Normalt startes programmet sammen med en tekstfil efter følgende mønster:

vim [OPTIONS] FILE

bash

Vim tilbyder programmet vimtutor som en omfattende introduktion, der ligeledes startes fra kommandolinjen. Vores grundlæggende artikel om Linux-editoren Vim indeholder desuden yderligere oplysninger om installation og programmets forskellige driftsformer.

Netværksadministration

Netværksadministration kan også nemt styres fra terminalen i Linux. Uanset om du vil teste forbindelsen, hente DNS-oplysninger, konfigurere grænsefladen eller overføre filer til en anden computer på netværket, er en enkelt kommando nok til at sætte dit projekt i gang med de følgende programmer.

1. arp

Kommandolinjeprogrammet arp giver dig mulighed for at få adgang til og ændre operativsystemets ARP-cache. Brug arp uden nogen argumenter for at få vist indholdet af ARP-tabellen i terminalen.

arp [OPTION]

bash

Du kan også begrænse udskriften ved hjælp af indstillinger eller oprette eller slette poster:

-a HOSTNAME = Begræns udskriften til poster for bestemte værtsnavne (alternativ til en IP-adresse)
-s HOSTNAME MAC_ADDRESS = Opret ARP-post med angivet værtsnavn og MAC-adresse
-d HOSTNAME = Slet APR-post

2. iw

Kommandolinjeprogrammet iw bruges til konfiguration af WLAN-grænseflader og er blevet et aktuelt alternativ til iwconfig. Kommandoen bygger på en syntaks, der ligner den, der bruges i kommandoen ip:

iw [OPTIONS] OBJECT [COMMAND]

bash

Mulige objekter er:

dev NAME_OF_INTERFACE = Netværksgrænseflade
phy NAVN_PÅ_ENHED = WLAN-enhed (efter navn)
phy#INDEX_OF_DEVICE = WLAN-enhed (efter indeks)
reg = Reguleringsagent til konfiguration af regionale og nationale indstillinger

Du kan finde en oversigt over de mulige kommandoer og indstillinger i den tilhørende man-side.

3. nslookup

Ligesom dig er nslookup også en tjeneste til navneopløsning. Kommandolinjeprogrammet findes i to tilstande: interaktiv og ikke-interaktiv. Hvis du vil bruge nslookup i ikke-interaktiv tilstand, skal du køre programmet sammen med et værtsnavn eller en IP-adresse.

nslookup [OPTIONS] [HOST/IP]

bash

For at starte den interaktive tilstand skal du indtaste kommandoen nslookup i terminalen uden yderligere oplysninger og derefter indtaste værtsnavne eller IP-adresser for at få vist de tilhørende IP-adresser eller værtsnavne.

Da programmet officielt er forældet, opfordres brugerne til at bruge dig i stedet.

4. rsync

Kommandolinjeprogrammet rsync giver dig mulighed for at synkronisere filer lokalt eller via et netværk. Til dette formål sammenlignes de pågældende filers størrelse og ændringstidspunkt. Syntaksen for kommandoen er:

rsync [OPTIONS] SOURCE(S) TARGET

bash

Kommandoen rsync udføres normalt med indstillingen -a, hvilket sikrer, at alle undermapper og symbolske links kopieres, og at alle brugerrettigheder overføres.

5. scp

Med Linux-kommandoen scp (forkortelse for »secure copy«) er der et andet program til sikker dataoverførsel i netværket, som kan bruges direkte via terminalen. scp kopierer data fra en computer til en anden og bruger netværksprotokollen SSH. Klientprogrammet fungerer på samme måde som filkommandoen cp, men anvendes på hele systemet i henhold til følgende syntaks:

scp [OPTIONS] FILE [[user@]remote_host:]PATH

bash

Når man angiver stien til fjerncomputeren, sættes brugernavnet og det tilhørende værtsnavn foran. Lokale filer angives eksplicit ved hjælp af relative eller absolutte stier.

Eksempel:

scp/home/max/images/image.jpg max@example.com:/home/max/archive

bash

Med de ekstra indstillinger kan du justere overførselstypen og krypteringsindstillingerne.

6. tty

Kommandolinjedirektivet tty viser filnavnene på den terminal, der er angivet som standardindgang. Den generelle syntaks for kommandoen er:

tty [OPTIONS]

bash

Arkiver og komprimer

Linux tilbyder forskellige teknologier, der gør det muligt at pakke og komprimere filer i arkiver. Det skal bemærkes, at ikke alle arkiver indeholder en komprimering. Derfor bruges tar – et program til arkivering af filer – normalt sammen med et komprimeringsprogram som f.eks. gzip, bzip2 eller xz.

1. gzip

gzip er et program, som du nemt kan bruge til at komprimere eller udpakke filer via kommandolinjen. Kommandoens generelle syntaks er:

gzip [OPTIONS] FILE(S)

bash

Bemærk, at gzip som standard sletter den oprindelige fil som led i komprimeringsprocessen. Dette kan undgås ved at bruge indstillingen -k. Programmet kan om nødvendigt bruges til flere filer på samme tid. Hver outputfil konverteres til en separat gz. Hvis du ønsker at samle flere filer i et enkelt komprimeret arkiv, skal du bruge gzip sammen med arkiveringsprogrammet tar.

Hvis du vil udpakke en gz-fil, skal du bruge kommandoen gzip med parameteren -d.

2. bzip2

Et populært alternativ til gzip er kommandolinjeprogrammet bzip2. Dette bruger samme syntaks som gzip, men er baseret på en tretrins komprimeringsproces, der giver mulighed for en betydeligt højere komprimeringsgrad. Filer, der er komprimeret med bzip2, har filtypenavnet .bz2. Brug bzip efter følgende mønster til at komprimere filer:

bzip2 [OPTIONS] FILE(S)

bash

bzip2 kan også anvendes på tar -arkiver. Dekomprimeringen foregår på samme måde som ved gzip og udføres ved hjælp af indstillingen -d.

3. xz

Kommandolinjeprogrammet xz konverterer filer til det datakomprimeringsformat, der bærer samme navn, xz. Programkaldet følger samme mønster som gzip og bzip2.

xz [OPTIONS] FILE(S)

bash

Filer, der er komprimeret med xz, har filtypen .xz. Dekomprimeringen foregår på samme måde som med gzip og bzip ved hjælp af indstillingen -d. Kommandoen unxz kan også bruges.

Ligesom gz- og bz2-filer er xz-filer heller ikke arkivfiler. Hvis du vil samle flere filer i én og samme komprimerede xz-fil, skal du også bruge arkiveringsværktøjet tar sammen med dette komprimeringsprogram.

4. cpio

Arkiveringsprogrammet cpio (forkortelse for »copy in, copy out«) giver dig mulighed for at skrive data til en arkivfil (.cpio) og udpakke data fra den.

Partitionsstyring

Hvis du vil få adgang til et filsystem på en anden partition i Linux, skal du først integrere det i operativsystemets mappestruktur. Dette kaldes at »montere« en partition. Om nødvendigt kan dette gøres via den grafiske brugergrænseflade. Kommandolinjeprogrammer som lsblk, blkid og mount giver også mulighed for at hente oplysninger om tilsluttede bloklagringsenheder og for at montere eller afmontere dem, når det er nødvendigt.

1. lsblk

Brug kommandoen lsblk (forkortelse for »list block devices«) til at vise alle tilsluttede bloklagringsenheder og partitioner som en træstruktur. Disse behøver ikke nødvendigvis at være involveret. Kommandoen følger følgende syntaks:

lsblk [OPTIONS]

bash

Om nødvendigt kan output og en liste over ønskede attributter tilpasses individuelt ved hjælp af indstillingen -o (–output) for at hente yderligere oplysninger, såsom identifikationsnummeret (UUID), filsystemet (FSTYPE) eller status (STATE).

I standardindstillingerne springes tomme lagringsenheder over. Hvis du også vil medtage disse i oversigten, skal du bruge lsblk sammen med indstillingen -a (–all). Hvis du kun vil hente oplysninger om en bestemt enhed, skal du bruge lsblk efter følgende mønster:

lsblk [OPTIONS] DEVICE

bash

2. blkid

Ligesom lsblk viser blkid også oplysninger om tilsluttede bloklagringsenheder. Brug blkid efter nedenstående skema for at få identifikationsnummeret (UUID) og filsystemtypen (TYPE) for alle tilsluttede bloklagringsenheder.

blkid [OPTIONS]

bash

Ved tabelformet udskrift skal du bruge indstillingen -o sammen med værdien list. Du kan også begrænse blkid til en bestemt enhed:

blkid [OPTIONS] DEVICE

bash

Diverse

Følgende liste indeholder yderligere grundlæggende Linux-kommandoer, der ikke hører til nogen af de tidligere kategorier.

1. alias

Interaktionen med shell’en foregår normalt via kommandoer, der kan bruges til at starte kommandolinjeprogrammer med samme navn. Du bruger et programkald til hver handling, du ønsker at udføre via terminalen. Med Linux-kommandoen alias kan du definere korte navne til programkald. Brug alias efter følgende mønster:

alias NICKNAME= 'COMMAND'

bash

Erstat pladsholderen COMMAND med en vilkårlig kommandolinjeparameter, herunder eventuelle indstillinger. Dette vil indsætte den indsatte streng i stedet for pladsholderen NICKNAME.

2. kl.

Kør kommandolinjeprogrammet at efter nedenstående skabelon for at udføre en tidsstyret kommando.

at TIME

bash

Indtast derefter kommandoen, og luk den interaktive tilstand med [CTRL] + [D].

3. cal

Brug cal efter nedenstående skabelon til at vise en kalender i terminalen.

cal [OPTIONS] [[MONTH] Year]

bash

4. pr

Brug kommandolinjeprogrammet pr til at forberede tekstfiler til udskrivning. Kommandoens generelle syntaks er:

pr [OPTIONS] File

bash

I standardindstillingerne genererer pr en sidehoved, der indeholder filnavnet, den aktuelle dato og sidetallet.

5. manuskript

Kommandolinjeprogrammet script giver dig mulighed for at gemme en terminalsession i filen typescript. Hvis der allerede findes en optagelse af en tidligere session i typescript, overskrives denne. Optagelsen starter automatisk, når programmet kaldes:

script

bash

Brug tastkombinationen [CTRL] + [D] for at afslutte optagelsen. Hvis du vil gemme optagelsen i en anden fil i stedet for i typescript, skal du trykke på script sammen med et filnavn eller en sti.

6 ff.

Brug kommandoen seq til at udskrive en talrække til standardudgangen. Angiv en startværdi, en slutværdi og et trin (valgfrit).

seq [OPTIONS] STARTVALUE INCREMENT ENDVALUE

bash

7. tasksel

Kommandolinjeprogrammet tasksel fungerer som installationshjælp til standardapplikationer (mailserver, DNS-server, OpenSSH-server, LAMP-server osv.). Brug værktøjet til automatisk at installere alle de pakker og programmer, der kræves til en opgave, i den rigtige rækkefølge. Kør tasksel med indstillingen --list-tasks for at få vist en liste over alle tilgængelige standardapplikationer.

tasksel --list-tasks

bash

Hvis du vil have flere oplysninger om et standardprogram på listen, skal du indtaste tasksel sammen med valgmuligheden --task-desc og den tilhørende opgave. Hvis du vil se en liste over alle pakker, der hører til opgaven »mail-server«, skal du indtaste tasksel sammen med valgmuligheden --task-packages.

For at installere alle pakker i et standardprogram skal du bruge underkommandoen install. Dette kræver root-rettigheder.

8. tee

Kommandoen [Linuxtee](t3://page?uid=23016) bruges til at fordoble et programs output. Den ene del af outputtet sendes til standardudgangen, mens den anden skrives til den fil, der angives med kommandoen tee.

tee [OPTIONS] FILE

bash

tee bruges normalt sammen med omdirigeringsoperatoren Pipe (|).

ls | tee example.txt

bash

9. gang

Brug kommandoen time efter nedenstående mønster til at se, hvor længe de programmer, du har startet via terminalen, har kørt.

time [OPTIONS] Command [ARGUMENTS]

bash

10. tr

Brug tr til at slette et ønsket tegnsæt eller erstatte det med et andet. For at gøre dette læser tr datastrømmen fra standardindgangen (f.eks. en fil) og skriver den til standardudgangen i overensstemmelse med den ønskede ændring. Hvis et tegnsæt skal erstattes af et andet, bruges tr med to argumenter.

tr OPTION CHARACTERSET1 CHARACTERSET2

bash

Det andet argument (CHARACTERSET2) erstatter det første (CHARACTERSET1). Hvis du vil slette en tegnsekvens, skal du bruge tr sammen med indstillingen -d og angive det sæt, der skal slettes, som argument.

tr -d CHARACTERSET

bash

Kommandolinjeprogrammet bruges normalt sammen med omdirigeringstegnene (< og >) til at ændre filer.

tr 'a-z' 'A-Z' < example1.txt > example2.txt

bash

tr læser indholdet af filen example1.txt, erstatter små bogstaver fra a til z med store bogstaver og skriver resultatet til filen example2.txt.

11. væg

Kommandolinjeprogrammet wall giver dig mulighed for at sende en besked til alle brugere, der er registreret på et system. For at sende en besked skal du starte programmet med følgende kommando:

wall

bash

Bekræft programvalget med [Enter] og indtast din besked. Bekræft derefter igen med [Enter] og send med tastkombinationen [CTRL] + [D]. Alle brugere, der er registreret i systemet, modtager din besked som en udsendelse i terminalen. Det er værd at bemærke, at du skal give andre brugere skriveadgang til din terminal for at kunne modtage beskeder. Brug kommandoen mesg til dette:

Hvis du vil sende filindhold til alle registrerede brugere, skal du bruge wall sammen med en input-omdirigering og det pågældende filnavn:

wall < FILENAME

bash

12. se

Kommandolinjeprogrammet watch giver dig mulighed for at indstille en kommando til at køre med jævne mellemrum. Programmet kaldes ved hjælp af følgende syntaks:

watch [OPTIONS] COMMAND

bash

Det tidsinterval, hvor kommandoen angivet i watch skal udføres, angives med indstillingen -n SECONDS. Afslut watch med tastkombinationen [CTRL] + [C].

13. toilet

Kommandoen Linux wc (forkortelse for ordtælling) viser antallet af linjer, ord, bogstaver, tegn og/eller bytes i en tekstfil, alt efter hvad der ønskes. Kommandoens generelle syntaks er:

wc [OPTIONS] FILE

bash

Hvis wc kaldes uden parametre, svarer udskriften til mønsteret LINES WORDS CHARACTERS FILE. For at få en filtreret udskrift understøtter kommandolinjeprogrammet følgende parametre: -l (linjer), -c (bytes), -m (tegn), -L (længden af den længste linje) og -w (ord).

14. xargs

Kommandoen Linux xargs giver dig mulighed for at overføre output fra en tidligere kommando til en ny kommando som et argument. Normalt bruges denne sammen med Pipe (|) som en omdirigeringsoperator. Brug xargs i henhold til følgende syntaks:

COMMAND1 | xargs [OPTIONS] COMMAND2

bash

xargs kan f.eks. bruges sammen med kommandoen find. I det følgende eksempel identificerer find alle filer i det aktuelle bibliotek, der matcher søgeordet *.tmp, og sender deres navne til standardudgangen. Derfra hentes filnavnene fra xargs og videregives som argumenter til kommandoen rm.

find . -name '*.tmp' | xargs rm

bash

Den oversigt, der præsenteres her, gør ikke krav på at være udtømmende, men indeholder grundlæggende Linux-kommandoer med udvalgte anvendelseseksempler til det daglige arbejde med Unix-lignende operativsystemer. En uddybende beskrivelse af de kommandolinjeprogrammer, der præsenteres her, samt alle andre kommandoer, findes i manualen til dit operativsystem. En onlineversion af disse hjælp- og dokumentationssider er tilgængelig via Linux man-pages-projektet af Michael Kerrisk.

En oversigt over de vigtigste Linux-kom­man­do­er

Liste over de 50 vigtigste Linux-kom­man­do­er

sudo-kom­man­do­en i Linux

ls-kom­man­do­en i Linux

cd-kom­man­do­en i Linux

touch-kom­man­do­en i Linux

Kom­man­do­en mkdir i Linux

rm-kom­man­do­en i Linux

Kom­man­do­en rmdir i Linux

mv-kom­man­do­en i Linux

cp-kom­man­do­en i Linux

pwd-kom­man­do­en i Linux

zip-kom­man­do­en i Linux

Kom­man­do­en ‘unzip’ i Linux

ln-kom­man­do­en i Linux

cat-kom­man­do­en i Linux

grep-kom­man­do­en i Linux

diff-kom­man­do­en i Linux

cmp-kom­man­do­en i Linux

tar-kom­man­do­en i Linux

echo-kom­man­do­en i Linux

clear-kom­man­do­en i Linux

ssh-kom­man­do­en i Linux

wget-kom­man­do­en i Linux

ping-kom­man­do­en i Linux

ftp- eller sftp-kom­man­do­en i Linux

ip-kom­man­do­en i Linux

Kom­man­do­er­ne apt, pacman og yum i Linux

netstat-kom­man­do­en i Linux

tra­ce­rou­te-kom­man­do­en i Linux

kom­man­do­en route i Linux

dig-kom­man­do­en i Linux

Kom­man­do­en mount og unmount i Linux

Kom­man­do­en dd i Linux

chmod-kom­man­do­en i Linux

chown-kom­man­do­en i Linux

Kom­man­do­en adduser i Linux

passwd-kom­man­do­en i Linux

Kom­man­do­en groupadd i Linux

chattr-kom­man­do­en i Linux

lsattr-kom­man­do­en i Linux

chgrp-kom­man­do­en i Linux

kom­man­do­en man i Linux

shutdown-kom­man­do­en i Linux

top-kom­man­do­en i Linux

Kom­man­do­en lscpu i Linux

Kom­man­do­en lshw i Linux

kom­man­do­en kill i Linux

kom­man­do­en killall i Linux

En god kommando i Linux

pgrep-kom­man­do­en i Linux

ps-kom­man­do­en i Linux

Oversigt over yder­li­ge­re Linux-kom­man­do­er

Grund­læg­gen­de kom­man­do­er

Hjæl­pe­si­der

Hånd­te­ring af mapper

Fil­hånd­te­ring

Sø­ge­mu­lig­he­der

Bru­gero­p­lys­nin­ger

Ad­mi­ni­stra­tion af bru­ger­kon­ti

Sy­stem­kom­man­do­er

Sy­stemop­lys­nin­ger

Hardwa­re­op­lys­nin­ger

Pro­ces­sty­ring

Per­so­na­la­larm

Re­dak­tø­rer

Net­værksad­mi­ni­stra­tion

Arkiver og komprimer

Par­ti­tions­sty­ring

Diverse

En oversigt over de vigtigste Linux-kommandoer

Liste over de 50 vigtigste Linux-kommandoer

sudo-kommandoen i Linux

ls-kommandoen i Linux

cd-kommandoen i Linux

touch-kommandoen i Linux

Kommandoen `mkdir` i Linux

rm-kommandoen i Linux

Kommandoen `rmdir` i Linux

mv-kommandoen i Linux

cp-kommandoen i Linux

pwd-kommandoen i Linux

zip-kommandoen i Linux

Kommandoen ‘unzip’ i Linux

ln-kommandoen i Linux

cat-kommandoen i Linux

grep-kommandoen i Linux

diff-kommandoen i Linux

cmp-kommandoen i Linux

tar-kommandoen i Linux

echo-kommandoen i Linux

clear-kommandoen i Linux

ssh-kommandoen i Linux

wget-kommandoen i Linux

ping-kommandoen i Linux

ftp- eller sftp-kommandoen i Linux

ip-kommandoen i Linux

Kommandoerne apt, pacman og yum i Linux

netstat-kommandoen i Linux

traceroute-kommandoen i Linux

kommandoen route i Linux

dig-kommandoen i Linux

Kommandoen mount og unmount i Linux

Kommandoen dd i Linux

chmod-kommandoen i Linux

chown-kommandoen i Linux

Kommandoen `adduser` i Linux

passwd-kommandoen i Linux

Kommandoen `groupadd` i Linux

chattr-kommandoen i Linux

lsattr-kommandoen i Linux

chgrp-kommandoen i Linux

kommandoen `man` i Linux

shutdown-kommandoen i Linux

top-kommandoen i Linux

Kommandoen lscpu i Linux

Kommandoen lshw i Linux

kommandoen kill i Linux

kommandoen killall i Linux

pgrep-kommandoen i Linux

ps-kommandoen i Linux

Oversigt over yderligere Linux-kommandoer

Grundlæggende kommandoer

Hjælpesider

Håndtering af mapper

Filhåndtering

Søgemuligheder

Brugeroplysninger

Administration af brugerkonti

Systemkommandoer

Systemoplysninger

Hardwareoplysninger

Processtyring

Personalalarm

Redaktører

Netværksadministration

Partitionsstyring