Den væ­sent­lig­ste forskel mellem CPU’er og vCPU’er er, at CPU’er er fysiske, mens vCPU’er er en virtuel variant, der er baseret på software. De to typer centrale pro­ces­soren­he­der adskiller sig også med hensyn til ydeevne og hvornår de bruges.

For­skel­len 1: Tek­no­lo­gisk grundlag

Den afgørende forskel i sam­men­lig­nin­gen mellem CPU og vCPU er af teknisk karakter. En CPU er et stykke com­pu­ter­hardwa­re, der al­min­de­lig­vis kaldes en ‘processor’. Moderne CPU’er har typisk flere kerner, som de kan fordele processer, der skal udføres, på.

En vCPU er derimod en softwa­re­ba­se­ret variant af en com­pu­ter­kon­tro­len­hed. Den findes ikke i fysisk form, men er baseret på en fysisk CPU. Afhængigt af kravene kan der udledes flere vCPU’er fra en klassisk fysisk CPU. Selvom det ikke er muligt for en vCPU at være baseret på flere fysiske CPU’er, kan vCPU’en bruge flere kerner fra en fysisk CPU.

For at oprette og tildele vCPU’er til en virtuel maskine (VM) får hy­per­viso­rer adgang til de til­gæn­ge­li­ge kerner eller tråde i fysiske pro­ces­so­rer.

For­skel­len 2: Ydeevne

Når det kommer til ydeevne, vil du bemærke en tydelig forskel i pro­ces­sor­kraft­ka­pa­ci­te­ten mellem vCPU’er og CPU’er. Dette skyldes, at vCPU’er strengt taget er softwa­re­ba­se­re­de un­de­ren­he­der af en CPU. Hvis du sam­men­lig­ner en enkelt vCPU og en enkelt CPU med samme clo­ck­ha­stig­hed (gigahertz), er den vir­tu­a­li­se­re­de variant ikke så kraftig som sin hardware-modstykke. Dette skyldes delvist, at ko­or­di­ne­ring med den fysiske CPU tager tid. Selvom den tid, dette tager, ofte er ube­ty­de­lig, bliver det mærkbart, når man udfører særligt krævende opgaver.

Derudover kan den fysiske CPU med sine un­dero­p­del­te kerner og tråde behandle flere in­struk­tio­ner eller processer direkte og samtidigt. For at kunne gøre dette skal vCPU’en suppleres med yder­li­ge­re vCPU’er, hvilket kan ende med at blive ret pro­ble­ma­tisk. Med et stigende antal vCPU’er bliver det stadig mere kom­pli­ce­ret for CPU-plan­læg­ge­ren at regulere tids­punk­ter­ne for ud­fø­rel­sen af for­skel­li­ge processer. De re­sul­te­ren­de ven­te­ti­der betyder, at ydeevnen i det virtuelle CPU-netværk ikke kan udnyttes fuldt ud.

For­skel­len 3: An­ven­del­ses­om­rå­de

CPU’er er hjertet i den klassiske computer. Uden til­stræk­ke­lig reg­ne­kraft ville pc’er ikke være i stand til at udføre en lang række opgaver såsom spil, streaming, billed- og vi­de­ore­di­ge­ring og be­reg­nin­ger. Fysiske CPU’er bruges også i mange andre hver­dagsen­he­der såsom kaf­fe­ma­ski­ner, op­va­ske­ma­ski­ner, køleskabe og selv­føl­ge­lig smartp­ho­nes og andre mobile enheder.

vCPU’er fungerer som den centrale com­pu­ter­kom­po­nent i vir­tu­a­li­se­re­de miljøer. Der er også mange an­ven­del­ses­sce­na­ri­er, når det gælder virtuelle maskiner med deres eget ope­ra­tiv­sy­stem. Test­mil­jø­er og server-/ap­pli­ka­tions­hosting såsom da­ta­ba­se­ser­ve­re, cloud-lagring og virtuelle private servere (VPS) er særligt populære. Her bliver det helt klart, at det ikke så meget handler om CPU kontra vCPU, men mere om, hvordan fysisk og vir­tu­a­li­se­ret com­pu­ter­kraft kan in­ter­a­ge­re med hinanden. Den un­der­lig­gen­de fysiske CPU kan bruges som basis for flere vir­tu­a­li­se­re­de miljøer, der kører samtidigt for flere brugere. Det er det, der gør vCPU’er så in­ter­es­san­te for udbydere og dem, der bruger cloud-tjenester.

Hvordan kon­ver­te­res CPU’er til vCPU’er?

Hvis du vil bruge din computers fysiske CPU til at levere vCPU’er til en eller flere virtuelle maskiner, kan følgende formel bruges til at beregne det om­trent­li­ge antal vCPU’er, der kan leveres:

(Tråde x Kerner) x Antal fysiske CPU’er = Antal vCPU’er

Hvis du f.eks. har in­stal­le­ret en CPU med fire kerner og otte tråde, kan du levere op til 32 vCPU’er:

(8 tråde x 4 kerner) x 1 = 32 vCPU’er

Du kan til enhver tid finde ud af, hvor mange kerner og tråde din CPU har, ved blot at følge et par enkle trin. Hvis du arbejder på en Windows-pc, kan du følge disse trin:

  1. Brug tast­kom­bi­na­tio­nen Ctrl + Shift + Esc for at åbne Task Manager.
  2. Klik på menuen Ydeevne.
  3. Her finder du en liste med op­lys­nin­ger, hvor du kan se værdierne for kerner, logiske pro­ces­so­rer (tråde) og sokler (fysiske CPU’er).
Billede: Windows Task Manager: CPU information
Windows Task Manager: CPU in­for­ma­tion

Hvis du bruger et Linux-ope­ra­tiv­sy­stem, kan du finde CPU-op­lys­nin­ger­ne via ter­mi­na­len ved at bruge følgende kommando:

lscpu
bash
Gå til ho­ved­me­nu­en