Offentlig cloud kontra privat cloud – Hvad er de vigtigste forskelle?
Offentlige og private skyer adskiller sig med hensyn til adgang: En offentlig sky deles af flere virksomheder eller private brugere, mens en privat sky er forbeholdt en enkelt enhed. Da udbuddet af tjenester kan variere betydeligt fra sky til sky, er det vigtigt at forstå forskellene samt fordele og ulemper ved de enkelte løsninger.
Forskellene mellem offentlig cloud og privat cloud
Når man skal vælge mellem forskellige cloud-modeller, findes der ikke en løsning, der passer til alle. Hver cloud-model har sine egne fordele og ulemper, afhængigt af de specifikke behov. Den offentlige cloud er en af de mest populære tjenester, da den kun kræver, at brugerne har en browser. Den private cloud er derimod ideel for virksomheder, der foretrækker uafhængige it-infrastrukturer og egne datacentre. Mange private brugere vælger også denne løsning til opbevaring af fotos og andre vigtige data.
For at træffe det rigtige valg bør du kende forskellene mellem en offentlig cloud og en privat cloud. Da tjenesterne fra de to nu smelter sammen uden problemer, kan forskelle og ligheder til tider endda overlappe hinanden.
Flere brugere
I den offentlige cloud deler flere brugere IT-infrastrukturen, hvilket betyder, at private brugere eller virksomheder benytter ressourcerne i fællesskab. Dette medfører stor omkostningseffektivitet, da infrastrukturen udnyttes af flere parter. Denne tilgang kan dog under visse omstændigheder udgøre en sikkerhedsrisiko, især i forbindelse med strenge lovgivningsmæssige krav, da følsomme data muligvis ikke er fuldstændigt isoleret.
Derimod tilbyder den private cloud en dedikeret infrastruktur, der udelukkende benyttes af en enkelt virksomhed eller bruger, hvilket mindsker risikoen for sammenblanding af data eller uautoriseret adgang. Den private cloud er derfor bedre egnet til virksomheder med strenge krav til databeskyttelse.
Infrastrukturens placering
Den offentlige cloud hostes typisk eksternt i datacentre, der drives af cloududbydere, og som normalt ligger uden for virksomhedens fysiske infrastruktur. Dette giver mulighed for stor skalerbarhed og overlader vedligeholdelse og administration til cloududbyderen.
Det er anderledes med private skyer, som kan drives både i virksomhedens egne datacentre og i eksklusivt hostede skymiljøer. Denne fleksibilitet giver virksomhederne mulighed for enten at administrere infrastrukturen fuldstændigt internt eller at benytte dedikerede ressourcer fra en cloududbyder, samtidig med at de bevarer kontrollen over miljøet internt i virksomheden.
Levering af tjenester og applikationer
I den offentlige cloud hostes tjenester og applikationer på cloududbyderens IT-infrastruktur. Denne løsning gør det muligt at køre både applikationer og data på udbyderens ressourcer, hvilket forenkler implementeringen, men samtidig skaber en vis afhængighed af udbyderens infrastruktur.
I modsætning hertil forbliver tjenester og applikationer i en privat cloud inden for virksomhedens eget netværk. Denne løsning giver større kontrol og sikkerhed, da der ikke deles ressourcer med andre virksomheder eller private brugere, hvilket sikrer bedre isolation og stærkere sikkerhedsgarantier.
Tilbudsmodeller
Mens offentlige cloudtjenester typisk tilbydes i form af forskellige foruddefinerede abonnementer, pakker eller komplette løsninger, kan en privat cloud skræddersys præcist til en virksomheds specifikke behov. Det betyder, at virksomheder kan udvikle skræddersyede løsninger, der passer til deres individuelle behov, hvilket kræver en større indsats i forbindelse med implementeringen, men også giver større fleksibilitet og kontrol over cloudtjenesterne.
Sikkerhed
Selvom der anvendes avancerede sikkerhedsforanstaltninger og højt sikrede datacentre, kan den offentlige clouds multi-tenant-model i visse tilfælde udgøre en sikkerhedsrisiko, især når der er tale om meget strenge krav til overholdelse af lovgivningen. Da flere virksomheder deler den samme infrastruktur, kan sikkerhedsbrister potentielt påvirke andre brugere.
Derimod tilbyder den private cloud højere sikkerhedsforanstaltninger, da it-infrastrukturen udelukkende stilles til rådighed for én virksomhed, hvilket giver mulighed for en højere grad af kontrol og isolering. Dette gør den private cloud særligt velegnet til virksomheder med høje krav til databeskyttelse og sikkerhedsstandarder, f.eks. inden for lovregulerede eller forretningskritiske områder.
Investeringer i infrastruktur
Offentlige cloudtjenester kræver ikke store investeringer i infrastruktur, da it-miljøet administreres og leveres af cloududbyderen. Virksomhederne betaler som regel i forhold til deres faktiske ressourceforbrug.
Den private cloudkræver derimod – især når den drives lokalt eller i dedikerede cloud-miljøer –ofte store investeringer i hardware og software.
En oversigt over forskellene mellem privat cloud og offentlig cloud
| Offentlig cloud | Privat cloud | |
|---|---|---|
| Flerbruger | Infrastruktur, der deles med andre | Dedikeret, organisations-ejet IT-infrastruktur |
| Infrastrukturens placering | Uden for virksomheden i datacentre | Lokale eller eksterne datacentre |
| Applikationer | En del af det hostede miljø | Inden for det private netværk |
| Tilbudsmodeller | Abonnementer, planer eller komplette pakker | Skræddersyet til individuelle behov |
| Sikkerhed | Lav, men for høj sikkerhedsrisiko for følsomme virksomhedsdata | Højere sikkerhedsforanstaltninger for forretningskritiske processer |
| Investeringsbehov | Kræver ingen investeringer | Kan kræve investeringer i hardware og software |
Fordele og ulemper ved begge cloud-modeller
Fordelene og ulemperne ved en offentlig eller privat cloud-model afhænger ikke så meget af modellens egne svagheder, men snarere af de enkelte brugeres behov. Offentlige cloud-løsninger tilbyder for eksempel meget skalerbare it-ressourcer, hvor infrastrukturen deles med andre brugere. For brugere som offentlige myndigheder, sikkerhedstjenester eller finansielle institutioner kan flerbrugerkonceptet og en ekstern cloud-it-løsning opfattes som en lille, men uacceptabel sikkerhedsrisiko. Private skyer tilbyder derimod høje sikkerhedsstandarder, men kræver investeringer i opbygningen af et lokalt skymiljø.
Fordele og ulemper ved den offentlige cloud
Brug af offentlige cloudtjenester giver virksomhederne en række fordele, især ved at udlicitere it-driftsomkostningerne til cloududbydere. Dette medfører omkostningsbesparelser, da virksomhederne kun betaler for de ressourcer, de rent faktisk bruger, samtidig med at de får nem adgang til et omkostningseffektivt og altid opdateret cloudmiljø. Administrerede offentlige cloudtjenester letter også serveradministrationen og overholdelsen af sikkerheds- og compliance-standarder, hvilket især er til gavn for mindre virksomheder med begrænsede IT-ressourcer. Derudover kan disse cloudtjenester skaleres og opdateres efter behov, hvilket giver virksomhederne fleksibilitet og smidighed.
Der er dog også risici forbundet med brugen af den offentlige cloud. Den offentlige clouds multi-tenancy-model kan udgøre en uacceptabel sikkerhedsrisiko for virksomheder med strenge krav til overholdelse af lovgivning og sikkerhed. Desuden kan brugen af eksterne cloudtjenester føre til en afhængighed af udbyderens it-miljø, hvilket begrænser kontrollen over infrastrukturen.
Et andet problem er, at cloud-infrastrukturen ikke altid er placeret i kundens hjemland, hvilket kan medføre sikkerhedsrisici og bekymringer om datasuverænitet på grund af forskelle i lovgivningen, såsom den amerikanske Cloud Act. Endelig tilbyder mange udbydere af offentlige cloud-løsninger ofte ikke skræddersyede løsninger til virksomheder, men leverer i stedet forudkonfigurerede abonnementer eller pakker, som ikke altid imødekommer en virksomheds specifikke behov.
| Fordele | Ulemper |
|---|---|
| ✓ Omkostningsbesparelser | ✗ Sikkerhedsrisici ved strenge sikkerhedsstandarder |
| ✓ Mindre arbejdsbyrde | ✗ Afhængighed af udbyderen |
| ✓ Aflastning for små virksomheder | ✗ Problemer med datasuverænitet i tredjelande |
| ✓ Skalérbarhed og fleksibilitet | ✗ Ingen skræddersyede løsninger |
Fordele og ulemper ved den private cloud
En privat cloud byder også på en række specifikke fordele. Den er kendetegnet ved de højeste sikkerhedsstandarder, da infrastrukturen er eksklusiv og ejet af virksomheden. Dette sikrer stor kontrol over data og it-miljøet. Virksomheder kan drive den private cloud både lokalt med egne it-ressourcer og eksternt med virtualiserede ressourcer, der vedligeholdes af Managed Cloud Hosting. En anden fordel er den fleksible og hurtige adgang til det interne IT-miljø for udvalgte brugergrupper. Derudover kan cloud-tjenesterne i den private cloud tilpasses virksomhedens specifikke behov og udvides.
Der er dog også nogle ulemper. Den private cloud kræver en større (indledende) investering i dedikerede cloudtjenester samt it-ressourcer, hardware og softwarelicenser. Desuden er fleksibiliteten noget mere begrænset sammenlignet med den offentlige cloud. Med en lokal privat cloud uden virtualisering kan opbygning og vedligeholdelse af it-kapaciteter kræve en ekstra indsats. Der er også en risiko for, at lokale cloud-servere med utilstrækkelig IT-sikkerhed er mere sårbare end cloud-udbydernes højt sikrede servere.
| Fordele | Ulemper |
|---|---|
| ✓ Højeste sikkerhedsstandarder | ✗ Højere investeringsomkostninger |
| ✓ Både på og uden for virksomheden | ✗ Mindre fleksibilitet |
| ✓ Hurtig adgang for bestemte brugergrupper | ✗ Øget vedligeholdelsesindsats |
| ✓ Skræddersyede løsninger | ✗ Egne servere er potentielt mere sårbare over for sikkerhedsrisici |
Anvendelsestilfælde for offentlige og private skyer
Offentlig cloud
Hvor den offentlige cloud anvendes, afhænger ikke så meget af branchen eller virksomheden, men snarere af virksomhedens egne ressourcer og it-behov. Den offentlige cloud er særligt velegnet til høj skalerbarhed og behandling af store datamængder. Virksomheder, der både tilbyder og bruger teknologi baseret på den offentlige cloud, er:
- AWS (Amazon Web Services)
- Microsoft Azure ExpressRoute
- IBM Blue Cloud
- Google Cloud Platform
- Alibaba Cloud
- Oracle Cloud FastConnect
Især for virksomheder med begrænsede it-ressourcer, der ønsker at fokusere på deres kerneforretning, samtidig med at de skal håndtere enorme datamængder, er de meget skalerbare kapaciteter i den offentlige cloud velegnede. Blandt de kendte virksomheder, der bruger offentlige cloud-løsninger eller hybrid-cloud-løsninger, kan nævnes:
- Netflix: Streamingtjenesten har brugt AWS-skyen siden 2016 og driver derfor ikke længere sine egne datacentre. Dette skridt har medført betydelige omkostningsbesparelser samt en stigning i antallet af streamingbrugere.
- X (tidligere Twitter): Den sociale medieplatform har indgået et partnerskab med Google og overfører store mængder data til Google Cloud. Ud over den opnåede skalerbarhed var det de forskellige attraktive cloud-funktioner, der motiverede X til at træffe denne beslutning.
- Lufthansa: Flyselskabet besluttede i 2020 at udnytte Google Cloud til at forbedre sine arbejdsprocesser. For eksempel håndteres planlægningen af flyindsættelse og vedligeholdelse via clouden.
Privat cloud
Virksomheder og private brugere, der lægger vægt på maksimal autonomi og uafhængighed, sætter deres lid til et privat cloud-miljø, som kan implementeres både i et lokalt it-miljø og via virtualisering uden for virksomhedens egne lokaler. Virksomheder, der tilbyder private og hybride cloud-tjenester, er:
- Oracle
- IBM
- VMware
- Hewlett Packard Enterprise
- Amazon Virtual Private Cloud
- Google Virtual Private Cloud
- Ubuntu OpenStack (Open Source)
- Apache CloudStack (open source)
Blandt de kendte virksomheder og organisationer, der benytter sig af deres egen private cloud eller hybrid cloud, kan nævnes:
- Walmart: Detailgiganten har investeret flere millioner dollars i sit cloud-system. Den forbedrede datahåndtering skal øge omsætningen og styrke konkurrenceevnen i den ubarmhjertige konkurrence inden for e-handel.
- NASA: Det amerikanske rumfartsagentur har et cloud-datacenter kaldet ‘Nebula’, som kombinerer privat cloud og open source. NASA-medarbejdere kan for eksempel dele deres forskningsdata meget lettere med forretningspartnere og andre.
- Det britiske forsvarsministerium: Det britiske forsvarsministerium bruger et hybrid-cloudsystem til at administrere følsomme data og sikre sikker kommunikation på tværs af sine operationer, hvilket forbedrer koordineringen og sikkerheden inden for militær- og forsvarssektorerne.
Hvilke andre cloud-modeller findes der?
Ud over privat cloud og offentlig cloud kan brugerne vælge mellem to andre cloud-modeller, der er en kombination af de to ovenfor nævnte modeller:
- Hybrid Cloud: Kombinerer cloudtjenester fra offentlige og private skyer ved hjælp af lokale datacentre og eksterne offentlige cloudtjenester. Med hybridmodellen kan virksomheder fordele tjenester og applikationer mellem private og offentlige skyer. Da offentlige skyer tilbyder særligt store kapaciteter, kan den høje sikkerhed i en privat sky kombineres med de offentlige skyers ydeevne. Omkostningerne kan desuden tilpasses behovene gennem en fleksibel fordeling af arbejdsbelastningen.
- Multi-cloud: Betegner den samtidige brug af den samme cloud-model (enten offentlig eller privat cloud) fra forskellige cloud-udbydere. Virksomheder bruger således flere private eller offentlige clouds parallelt.
Tæt forbundet med den måde, hvorpå cloud-løsninger implementeres, er også den type tjenester og funktioner, der tilbydes inden for rammerne af cloud computing. Her er tre hovedtyper, man kan skelne mellem:
- IaaS: Tilbyder øjeblikkeligt tilgængelige it-ressourcer og skalerbare netværksinfrastrukturer virtuelt via internettet.
- PaaS (Platform-as-a-Service): Tilbyder API’er via skyen eller internettet som en udvikler- og computerplatform for applikationsudviklere.
- SaaS (Software-as-a-Service): Software og IT-miljøer leveres af tredjepartsleverandører som en tjeneste, enten som komplette pakker eller som behovsbaserede modeller.